Ekstra Bladet

STOR KUNST

KATASTROFA­L FLYTNING: Renovation­en og restaurati­onen af Telemuren har længe været omstridt. I går skulle kunstværke­t så endelig flyttes, og det endte helt galt

- MADS JUUL

En kommunal kunstresta­uration har de seneste dage udviklet sig til en bizar saga, da den længe ventede flytning af kunstværke­t endte grueligt galt.

Det historiske kunstværk Telemuren, der består af en 50 meter lang mur og er udført af den svenske kunstner Ulla Viotti, skulle flyttes fra et depot, hvor det i lang tid har været opbevaret til en ny placering.

Første etape af flytningen endte nemlig på asfalten kort før endestatio­nen, hvilket resultered­e i, at et af elementern­e blev knust i mange stykker.

– Nu har den stået dernede ( på depotet, red.) så mange år, og det er ikke mange dage siden, vi var nede og se på den, og det så fint ud. Og så er der en, der ikke har bundet snoren fast. Hold kæft, nogle amatører, mand, siger Jørgen Høeck, der er medlem af Aabenraas billedkuns­tråd, skuffet til Aabenraa Lokal Tv, da han bliver mødt af synet af den smadrede mur.

Kultur og fritidsudv­alget i Aabenraa Kommune, der er ansvarlige for flytningen, er dog stadig optimistis­ke.

– Det er superuheld­igt. Heldigvis er det ikke noget, der kommer til at forsinke processen, som jeg forstår det, og det er noget, som kan repareres, fortæller udvalgsfor­mand Signe Bekker Dhimann til Ekstra Bladet.

I 2007 blev det besluttet, at Telemuren skulle flyttes fra sin placering centralt i Aabenraa til et depot, da grunden skulle bruges til Lagkagehus­et.

Trukket i langdrag

Efter 16 års opbevaring på en kommunal udendørs plads blev der så i januar 2023 afsat 1,8 millioner kroner til en genrejsnin­g af muren. Både den lange opbevaring og den store sum penge, der blev afsat til flytningen, vækkede vrede blandt lokalbefol­kningen.

JydskeVest­kysten kunne så tidligere denne uge afsløre, at projektet allerede ved første skridt var stødt på problemer. Kranen, som skulle løfte muren, var nemlig ikke stor nok, og flytningen måtte derfor udsættes. Søren Hermann, der er afdelingsl­eder hos Bo Michelsen A/ S, der skulle flytte muren, var imidlertid ikke nervøs for den videre flytning.

– Muren har huller igennem i bunden, hvor man kan løfte den, ligesom når man løfter en båd. Så man kommer ikke til at tage fat i selve muren ved flytningen, udtalte han dengang til JydskeVest­kysten.

Det kan fikses

Så let gik det trods alt ikke, og det ene af de 11 mur- elementer er pludselig forvandlet til mange flere.

Ifølge JydskeVest­kysten mener Søren Hermann ikke, at det er noget, som ikke kan ordnes, og murbrokker­ne er derfor nu blevet fejet og skovlet op på lastbilen igen. Udvalgsfor­mand Signe Bekker fortæller til Ekstra Bladet, at de i kultur- og fritidsudv­alget stadig er overbevist om, at det er de rigtige, der håndterer flytningen.

Hold kæft, nogle amatører, mand

 ?? FOTO: AABENRAA LOKAL TV ?? Smadret
Det ene af de 11 mur- elementer i Telemuren er pludselig forvandlet til mange flere.
FOTO: AABENRAA LOKAL TV Smadret Det ene af de 11 mur- elementer i Telemuren er pludselig forvandlet til mange flere.
 ?? FOTO: AABENRAA LOKAL TV ?? Muren har siden 2007 stået på et kommunalt udendørs depot.
FOTO: AABENRAA LOKAL TV Muren har siden 2007 stået på et kommunalt udendørs depot.
 ?? LOKAL TV FOTO: AABENRAA ?? Et af mur- elementern­e var ikke fastgjort ordentligt og faldt derfor af lastbilen under transporte­n.
LOKAL TV FOTO: AABENRAA Et af mur- elementern­e var ikke fastgjort ordentligt og faldt derfor af lastbilen under transporte­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark