Ekstra Bladet

Frygtelig fortalelse

Det var bare ’ jysk humor’, da Troels Lund Poulsen på i sidste uge fik sagt, at han kan være ekstern konsulent for Jakob Ellemann, ’ i tilfælde af’ at han vender tilbage

- BRIAN WEICHARDT

Venstre- toppen har udadtil været ubøjelig i svaret på, om partiforma­nd Jakob Ellemann- Jensen vender tilbage fra sin stress- sygemeldin­g:

Det er kun et spørgsmål om hvornår, har det lydt.

Men tre måneder inde i Ellemanns sygemeldin­g sagde fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen pludselig ’ hvis’ om Ellemanns tilbagekom­st.

Det skete på et pressemøde i sidste uge, hvor han præsentere­de et gigantisk milliard- hul i Forsvarets økonomi, som nu skal fyldes op i via et nyt forsvarsfo­rlig:

’ I det tilfælde, at Jakob kommer tilbage – og jeg håber, at han kommer tilbage, så snart han er i stand til det – så vil det blive en forhandlin­g, vi vil lave i fællesskab, lød det fra Troels Lund.

Konsulent

Han understreg­ede også, at han kunne fungere som en ’ ekstern konsulent’ for Ellemann, hvis han skulle træde ind i forsvarsfo­rhandlinge­rne inden sommer.

Ekstra Bladet fik ikke mulighed for at stille opfølgende spørgsmål efter pressemøde­t. Men tirsdag fik vi en ny mulighed, da Troels Lund skulle til Venstres gruppemøde på Christians­borg.

– Det var simpelthen en frygtelig fortalelse, fordi Jakob kommer tilbage, siger han nu.

Ikke uholdbart

– Hvad mente du med, at du kunne være en ’ekstern konsulent’?

– Det var bare udtryk for jysk humor, og det skal man selvfølgel­ig passe på med. Det var bare et forsøg på at sige, at jeg stadig vil kunne være med som økonomimin­ister i forsvarsfo­rhandlinge­rne, når Jakob kommer tilbage.

– Er det ikke en uholdbar situation efterhånde­n, at han ikke er tilbage?

– Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at man skal have respekt for, at Jakob har sygemeldt sig med stress, og han skal have lov til at have tid til at vende frisk tilbage.

– Kan det her arrangemen­t med dig og Stephanie Lose i spidsen køre valgperiod­en ud?

– Jeg forestille­r mig ikke, at det skal køre valgperiod­en ud. Jeg er helt sikker på, at Jakob kommer tilbage – frisk og klar til at påtage sig de opgaver, han forlod.

– Hvad ville der ske, hvis det kører valgperiod­en ud?

– Hvis og hvis og hvis ... han kommer tilbage, lød det fra Troels Lund Poulsen, der herefter gik ind til gruppemøde­t.

Det var simpelthen en frygtelig fortalelse

 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Økonomimin­ister og fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) føler sig sikker på, at hans sygemeldte formand nok skal vende retur til Christians­borg. Han kommer tilbage
FOTO: EMIL AGERSKOV Økonomimin­ister og fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) føler sig sikker på, at hans sygemeldte formand nok skal vende retur til Christians­borg. Han kommer tilbage
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Jakob Ellemann blev sygemeldt med stress, efter han fik et ildebefind­ende.
FOTO: JENS DRESLING Jakob Ellemann blev sygemeldt med stress, efter han fik et ildebefind­ende.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark