Ekstra Bladet

SKAMLØS LØGNER

- Asger Juhl

PUTIN ER EN LØGNER. Det ved vi. Men man bliver stadig overrasket over, hvor skamløs han er.

Det russiske leder talte mandag på Den Røde Plads på årsdagen for den sovjetiske sejr over Hitlers værnemagt. Her kommer et lille udpluk af Putins usandheder:

I SIN TALE KALDTE PUTIN IGEN krigen i Ukraine for ’den særlige militære operation’.

Det er måske den mest skamløse af Putins løgne. Det er en hån mod de op mod 354.000 unge russiske og ukrainske mænd, der er døde og sårede i krigshandl­ingerne, hvis man skal tro lækkede amerikansk­e dokumenter, som er omtalt af nyhedsbure­auet Reuters. Det mindste, man kan gøre mod de døde og deres efterladte, er at kalde en spade for en spade. Der er krig. Og Putin startede den.

DEN RUSSISKE PRÆSIDENT ’SOLGTE’ sin krig som en forsvarskr­ig. Han påstod, at russiske soldater i Ukraine kæmper for ’det russiske folk, for Ruslands sikkerhed og for statens fremtid’.

Det passer selvfølgel­ig heller ikke. Putins soldater kæmper for, at den russiske stat kan beholde sit geopolitis­ke kvælertag på Ukraine og andre tidligere sovjetrepu­blikker. Det handler om magt og Putins egen forfængeli­ghed.

I TALEN SAMMENLIGN­EDE PUTIN flere gange krigen mod Ukraine med krigen mod Hitler og påstod, at ’ en krig bliver igen ført mod vores hjemland’.

Rusland er ifølge den russiske despot et offer og forsvarer sig bare i Ukraine. Han glemmer, at det var Rusland, der invaderede. Det er rigtigt, at konflikten i Ukraine også handler om, hvor grænsen for vestlig og russisk indflydels­e går. Men det var Putin, der gjorde den konflikt til en regulær krig.

PUTIN GENTOG EN ANDEN af sine favoritløg­ne , da han sagde, at den vestlige degenerere­de elite vil udbrede ’ røveri, vold og undertrykk­else’ i resten af verden.

De vestlige demokratie­r har mange fejl. Men som bekendt er demokrati den værste styreform, der findes – bortset fra alle de andre. Det er ikke Vesten, der er degenerere­t. Det er Putin, der står for undertrykk­else, røveri og vold.

PUTIN HÆVDEDE DERTIL, at Ukraines ’ mål er at ødelægge Rusland’.

Nej, målet er, at russerne holder sig til Rusland.

HISTORIEN ER VIGTIG. Den er imidlertid også farlig, når den forfalskes foran 143 millioner russere. Derfor er det ikke bare vigtigt, at få Putin væk fra magten, men også alle, som fortæller den store løgn om ’ Rusland mod verden’.

Læs mere på side 6-7

Det handler om magt og Putins egen forfængeli­ghed

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Det er vigtigt, at få Putin væk fra magten.
FOTO: RITZAU SCANPIX Det er vigtigt, at få Putin væk fra magten.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark