TØR IKKE TÆNKE PÅ DET
Medaljedrømmen lever i Aarhus, og krigsreporter Rasmus Tantholdt tør slet ikke tænke på, hvor vanvittige scener der vil udspille sig, når guldet en dag lander hos ’ De Hviie’
Rasmus Tantholdt har oplevet mere end de fleste i sit 49- årige liv.
Alligevel er det her forår en oplevelse for sig selv, når det gælder hans lange, turbulente ægteskab med AGF.
– Mit forhold til AGF er et kærlighedsforhold, hvor jeg nogle gange har følt, at AGF har været utro, og jeg har været rasende, fortæller Rasmus Tantholdt.
Lige nu er der dog kun amoriner i luften mellem krigskorrespondenten og ’ De Hviie’.
– I søndags gik jeg ned ad Stadion Allé, træerne var sprunget ud, der var lav sol over Aarhus, skyfri himmel, og AGF havde vundet 3- 0.
– At gå ned igennem alléen og ikke være glad for en uafgjort eller en heldig sejr, men være enormt stolt over sit hold, det er en følelse, som jeg har længtes enormt meget efter.
– Og jeg må sige, at den ramte mig lige der, gengiver Tantholdt til Ekstra Bladet.
Søn med AGF- feber
Godt nok levede Tantholdt, da Aarhus- holdet i 1986 vandt deres seneste mesterskab, og han har da heller ikke fortrængt bronzen i 2020, men ellers er det ikke mange triumferende øjeblikke, der har skrevet sig ind i hans ellers gode hukommelse.
Det samme gælder for TV 2- korrespondentens søn, 18- årige Emil, der fra en tidlig alder blev smittet med faderens AGF- feber.
Der breder sig lidt en følelse af, at det med at tabe, det er ikke en mulighed
– Han er vokset op 400 meter fra Parken i København, men fik en AGF- sut i munden, da han var få timer gammel, og han har holdt med AGF siden, men har aldrig nogensinde set det hold vinde noget som helst.
– Nogle gange tænker jeg ’stakkels knægt, hvorfor trækker jeg ham igennem det her?’. At gå med ham og min lille nevø på otte år, som også er fra København, iført AGF- trøjer, det var bare en kæmpe oplevelse for mig, lyder det videre fra Tantholdt.
16.000 så sammen med Tantholdt- familien til, da AGF søndag knuste Viborg på Ceres Park, og generelt har kurven for både tilskuere og stemning på aarhusianernes hjemmebane været opadgående i den seneste tid.
– Der er jo en elektrisk stemning på stadion, forklarer Tantholdt, der trods sin bopæl i København selv har haft fornøjelsen af flere kampe.
– Der breder sig lidt en følelse af, at det med at tabe, det er ikke en mulighed. Og jeg ved godt, at selvfølgelig kan AGF tabe fodboldkampe, men Aarhus Stadion er ved at blive det, som vi har ønsket, det skulle være i mange, mange år.
– En form for fæstning, hvor det virkelig er kompliceret for de andre hold at komme og spille, uddyber han om stemningen.
– Det bliver vanvittigt
Når der i slutningen af maj skal sættes en sløjfe på sæsonen på hjemmebane mod Brøndby, forventer Rasmus Tantholdt, at stemningen vil kulminere.
– Der skal ikke så meget til at blive begejstret i Aarhus, smiler han.
– Altså da vi vandt bronzemedaljer, blev spillerne hyldet på rådhuset, for vi er ikke vant til så meget. Det, der bliver leveret lige nu, det gør bare, at hele byen bliver helt elektrisk. Fuldstændig.
– Og hvis vi en dag vinder mesterskabet ... Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker i den by. Det bliver vanvittigt, det gør det virkelig.
– Tør du sætte ord på dine egne forventninger til placeringen?
– Jeg vil blive skuffet, hvis vi ikke vinder medaljer, men du får mig ikke til at sige noget som helst om nogen meget, meget fine metalfarver.
– Det gør du ikke, griner Tantholdt.
Der skal ikke så meget til at blive begejstret i Aarhus