Ekstra Bladet

PAS PÅ PADDERNE

UØNSKET: Rød- og gulørede terrapiner er kommet på EU’s dødsliste. Det betyder, at de ikke må slippes ud i naturen og i stedet skal aflives Invasiv art

- MADS JUUL

For år tilbage blev to populære kæledyr, sumpskildp­adderne rød- og guløret terrapin, føjet til EU’s dødsliste. En liste over invasive arter, der ikke længere må sælges eller avles.

Mange danskere er dog uvidende om reglerne eller for blødsødne til at aflive skildpadde­n, hvis de pludselig bliver trætte af den, og slipper dem derfor fri i den danske natur.

Og det er altså strengt forbudt.

Jonas Gadegaard er naturvejle­der og fortæller, at han har talt med flere, der har set sumpskildp­adderne i den danske natur. Blandt andet ved Gudenåen.

– Hvis man bliver træt af at have sin sumpskildp­adde, skal man være klar over, at man heller ikke længere må sælge den. Så synes jeg, det bedste ville være bare at aflive den på en human måde, fortæller han.

Kan blive 40 år gamle

Ifølge Jonas Gadegaard er det endnu ikke et stort problem, da skildpadde­rne ikke kan formere sig i det danske klima.

– Men det har man jo sagt før. Dengang der kom stillehavs­østers til Danmark, sagde man jo også, at de ikke kunne formere sig i Danmark, fordi det ikke var varmt nok. Men det kunne de, fortæller han.

Skildpadde­rne kan blive op til 20 år gamle i naturen og 40 år i fangeskab. Jonas Gadegaard fortæller dog, at man ikke skal begynde at aflive skildpadde­r, man møder i naturen, da der er en chance for, at det kan være den yderst sjældne art Europæisk sumpskildp­adde.

– Tænk nu, hvis de fandt sådan en og slog den ihjel. Det ville jo være noget rigtigt møg, siger Jonas Gadegaard.

I stedet opfordrer naturvejle­deren til, at fundne skildpadde­r indleveres til Naturstyre­lsen, der kan aflive dem.

Det bedste ville være bare at aflive den på en human måde

 ?? FOTO: SALVATOR BARKI/GETTY CREATIVE ?? Den rødørede terrapin er genkendeli­g på dens røde striber bag ørerne. Den hører ikke hjemme i den danske natur.
FOTO: SALVATOR BARKI/GETTY CREATIVE Den rødørede terrapin er genkendeli­g på dens røde striber bag ørerne. Den hører ikke hjemme i den danske natur.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark