Ekstra Bladet

Efter triumf: Nu kan jeg barbere overlæben

- ANDERS LARSEN

Det var en gyser af rang, da Mads Pedersen i går vandt 6. etape af Giro d’Italia.

To udbrydere var tæt på at spolere chancerne for den danske stjerne, men en skarp slutspurt sikrede sejren.

Efter etapen var Mads P. naturligvi­s meget tilfreds med sig selv og holdet.

– Jeg er glad, efter et par mislykkede­s forsøg lykkedes det endelig.

– Nu kan jeg barbere overlæben, siger Mads Pedersen med et grin til Eurosport, efter han havde lavet et væddemål med kanalens reporter om at lade skægget gro, så længe etapesejre­n ikke var i hus.

Måtte bruge alt

Det så længe ud til, at Alessandro De Marchi og Simon Clarke skulle dyste om etapesejre­n, men med bare 350 meter til mål blev de to udbrydere opslugt af feltet, og så kunne Mads Pedersen gøre, hvad han er bedst til.

– Vi måtte bare bruge alt, hvad vi havde, for at lukke hullet.

– Jeg havde ikke selv nogle hjælperytt­ere tilbage, så jeg måtte rundt og spørge hos nogle andre, og heldigvis er det ikke kun os, der er interesser­et.

– Det bliver sindssygt tæt til sidst, og vi henter dem 350 meter før stregen.

– Da Gaviria ( Movistar) åbner, bliver jeg nødt til at følge med, og så bruger jeg ham som kanin, og det lykkedes heldigivs, forklarer Mads Pedersen, der også er glad for at kunne give holdet noget igen for deres hårde arbejde.

– Jeg er bare glad for, at jeg kunne give drengene en sejr.

Med gårsdagens triumf skriver Mads Pedersen sig dermed ind i historiebø­gerne, da han bliver den anden dansker til at vinde en etape i de tre Grand

Tours.

Jesper Skibby var alene med den flotte hæder indtil i dag.

Løbet føres samlet af norske Andreas Leknessund, der er skarpt forfulgt af storfavori­tten Remco Evenepoel.

I point- konkurrenc­en ligger Mads Pedersen nummer tre med 83 point.

Bahrain Victorious’ Jonathan Milan fører konkurrenc­en med 110 point.

 ?? FOTO: JENNIFER LORENZINI/ RITZAU SCANPIX ?? Mads Pedersen vandt i går 6. etape af Giro d’Italia.
FOTO: JENNIFER LORENZINI/ RITZAU SCANPIX Mads Pedersen vandt i går 6. etape af Giro d’Italia.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark