Ekstra Bladet

’ Han har snydt mig for min søn’

- – Hvad ville det gøre for dig, at sagen kom for retten?

Selvom vi i dag skriver maj 2023, og det snart er fire år siden, Britta Buhl mistede sin søn, savner hun fortsat svar på, hvad der helt faktuelt skete den aften på Langebro. For sagen har aldrig været for retten.

Da retssagen skulle begynde 1. december 2020, mødte den dengang 25- årige tiltalte nemlig ikke op. Han var i udlandet, og så vidt vides opholder han sig fortsat i Dubai.

– Det er sådan noget med at få tingene sat på plads. Hvad er der faktuelt sket derude, og hvor mange var involveret? Og så få ham dømt og sige, at du må stå til ansvar for dine handlinger. I fire år har det kørt sådan her, hvor sagen bare ikke bliver afsluttet.

– Man glemmer ikke et barn. Man lærer at leve med, at man mangler ham. Men at selve trafikuhel­det, selve sagen, blev afsluttet, tror jeg, ville hjælpe på det. At det ligesom bliver færdigt, og man ikke skal spekulere mere på det.

Kan ikke forstå det

Britta Buhl fortæller, hvordan hun igen blev mindet om sin søns død og den manglende afslutning på sagen, da hun i starten af april kunne læse i avisen, at den svindelmis­tænkte Sanjay Shah nu skal udleveres til Danmark fra Dubai.

Imens opholder den formodede vanvidsbil­ist, der er tiltalt for at være skyld i hendes søns død, sig der stadig.

– Man tænker kun på alle de milliarder, han ( Sanjay Shah, red.) har snydt Danmark for. Man tænker ikke på, at der er en anden én, der har snydt mig for min søn.

– Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan forhindre, at folk rejser ud af landet, når de har en retssag hængende over hovedet.

Man glemmer ikke et barn. Man lærer at leve med, at man mangler ham

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark