Ekstra Bladet

Det ER Danmarks skyld

DR’s Grand Prix- chef gav torsdag aften vores konkurrent­er skylden for Reileys katastrofa­le Eurovision- exit. Den køber ekspert ikke

- PERNILLE CHRISTENSE­N

’ Jeg græmmes og væmmes ... Jeg vil fandeme hellere trædes ihjel af en flok gæs end at se på det lort.’

’ Nu sætter jeg DR’s legendaris­ke tv- serie ’ Gøngehøvdi­ngen’ på med Pallesen og Pilmark. Det er mindre smertefuld­t.’

’ Er det bare mig, eller er standarden bare så jammerlig ringe?’

’ Er der et krav, at sangene ikke må være gode?’

’ Det er episk dårligt.’ Det er bare et lille udpluk af de mange kontante og kreative kommentare­r, det væltede ind med, da Ekstra Bladet torsdag aften dækkede den danske fiasko ved Eurovision Song Contest i Liverpool.

Der var langtfra tilfredshe­d hjemme i stuerne med standarden på showet, hvor skrigeri og kasten sig ned på gulvet var et gennemgåen­de tema. Mange forstod ikke helt, hvad der foregik – og Europa forstod åbenbart heller ikke os.

Reiley, det stod for det danske bidrag, flygtede fra pressen efter sit exit. DR’s Grand Prix- chef, Erik Struve Hansen, stillede derimod op og forsvarede Danmarks sang, som han kaldte ’ en af de bedst- skrevne og mest moderne popsange, der overhovede­t er i det Eurovision’.

At vi alligevel røg ud, er de andres skyld, måtte man forstå.

– Hvis de sange ( Danmark dystede mod i semifinale­n, red.) er repræsenta­tive for den musiksmag, der er i de andre lande, er det ikke så underligt, sagde Erik Struve Hansen kort efter det danske exit.

Vores egen skyld

Om Danmark i fremtiden har noget at gøre i Eurovision, når vi nu er lysår fra musiksmage­n i resten af Europa, er dagen derpå det helt store spørgsmål.

Men det har vi, mener Ole Tøpholm, der i mange år kommentere­de showet på DR.

– Det har vi klart! Men det er ikke Moldovas skyld, det er ikke Albaniens skyld, det er Danmarks skyld, at vi ikke går videre, siger han til Ekstra Bladet.

Ole Tøpholm mener, at det er helt afgørende, at vi lærer af de fejl, vi har begået de seneste år, hvor Danmark er røget ud før finalen. Og det hele starter ved Dansk Melodi Grand Prix, hvor udvalget af sange slet ikke er Eurovision- egnede.

– Jeg sad selv i juryen i år og var med til at vælge Reiley. Det var og er den rigtige beslutning. Men uanset hvilket af de otte bidrag vi havde sendt afsted, havde vi haft den her snak om, hvorfor Europa ikke forstår os, siger han og fortsætter:

– Reiley gjorde, hvad han skulle. Showet var optimeret. DR havde gjort, hvad de skulle. Men sammenhæng­en mellem dansk Grand

Prix og Eurovision er der bare ikke.

’ Masser af potentiale’

For år tilbage havde både Sverige og Norge samme udfordring­er. Men de har nytænkt hele konceptet, og det bærer frugt.

– Vi kan ikke kopiere det helt, men vi er nødt til at tage et blankt stykke papir og starte forfra. Det er både det musikalske og det strukturel­le, der skal ses på, siger Ole Tøpholm.

– Så Danmark skal ikke droppe Grand Prix og Eurovision, fordi de andre ikke forstår os?

– Klart nej! Der er masser af potentiale. Der er masser af dygtige musikere og talent. Men vi vinder ikke med den nuværende form, Grand Prix’et har, fastslår han.

Det er ikke Moldovas skyld, det er ikke Albaniens skyld, det er Danmarks skyld

 ?? FOTO: HENNING HJORTH ?? Ikke i finalen
Reiley gjorde, hvad han skulle, mener Ole Tøpholm.
FOTO: HENNING HJORTH Ikke i finalen Reiley gjorde, hvad han skulle, mener Ole Tøpholm.
 ?? FOTO: AGNETE SCHLICHTKR­ULL, DR ?? Ole Tøpholm stod på første række under torsdagens semifinale i Liverpool.
FOTO: AGNETE SCHLICHTKR­ULL, DR Ole Tøpholm stod på første række under torsdagens semifinale i Liverpool.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark