Ekstra Bladet

Politiagen­t med hue og gedeskæg Mistænkeli­g:

-

Agent 488A alias politimand­en med dæknavnet Frank skal afgive vidneforkl­aring under straffesag­en om drabet på Louise Borglit i Herlev.

Men hvordan han ser ud, og hvad han i virkelighe­den hedder, får offentligh­eden ikke indblik i. Pressen og andre tilhørere vil blive forvist til et andet lokale end retssal 404.

Det kan man godt sætte sig ind i. I en krise i den nu tiltaltes forhold til Frank sagde han i et optaget lydklip om ’ medfangen’ i nabocellen:

’ Jeg smadrer den fucking kegle, mand’. Han sagde også ’ jeg sværger, mand, at jeg burde fucking stikke en kniv i struben’ om den samme mand.

Men helt anonym bliver politiagen­ten ikke. Hans stemme med jysk accent vil man kunne høre under hans forklaring.

Maskespill­et mellem undercover­betjenten og den kriminelle afsoner, som nu er selve kernen i drabssagen, foregik under gårdture og besøg i to år fra 2020.

Han fik mistanke

I tilbagebli­k beskriver den tiltalte Frank som en mand med gedeskæg og lidt mindre end ham selv – det vil sige under 1,80 meter høj. Og så undrede det ham allerede dengang, at Frank forærede ham kasser med mad og tøj og altid gik med hue, og at han fik lov at have armbåndsur og en halslænke med ind bag murene.

Han fortæller også, at han faktisk tidligt i forløbet havde en mistanke om, at Frank kunne være en politimand i forklædnin­g. Men hans trang til selskab vandt angiveligt over hans skepsis.

I et lydklip fra en samtale med agenten sagde den nu tiltalte, at han håbede, de ikke blev aflyttet’ for så ville han være ’ fucked’.

Det var for ’ at spille smart’, sagde han i går i retten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark