Ekstra Bladet

Falch i flæsket på Støjberg: Fremmedhad­ets bannerføre­r

- FREDERIKKE STAGE CHRISTIAN MEJDAHL

’ Fremmedhad­ets bannerføre­r nummer et i Danmark.’

Det er så kontant, Michael Falch beskriver den tidligere integratio­nsminister Inger Støjberg i sin nye bog ’ Under månen’. Det skriver Her& Nu.

For selvom Michael Falch i dag er gift med sin thailandsk­e hustru, blev Ginnalee, der dengang blot var hans kæreste, nemlig udvist af Danmark for tre år siden.

Parret nåede at bo sammen i et halvt år i Danmark, før Ginnalee måtte forlade landet, og siden har Michael Falch kastet alle sine kræfter i at få hende hertil. Han har endda måttet bo en længere periode i Flensborg i forsøget på at opfylde EU- reglerne for familiesam­menføring.

Og mens Danmarksde­mokraterne­s formand ikke var integratio­nsminister for tre år siden, så er det alligevel noget af en bredside, Falch får sendt afsted mod politikere­n, der fik indført en del stramninge­r på udlændinge­området i sin ministerti­d.

’ Det var ikke ofte, jeg decideret følte mig ’ krænket’, men når jeg så hende i tvindslag – vennesælt smilende med ansigtet lagt i de mest imødekomme­nde folder – så følte jeg mig krænket. Når hun tonede frem på skærmen, forekom det nærmest utænkeligt, at hun virkelig skulle være den inhumane menneskety­pe, som hun reelt havde vist sig at være i sin fejde mod al slags fremmedhed,’ skriver Michael Falch i bogen, der udkom torsdag.

Kritikken preller af

Inger Støjberg lader sig dog ikke slå ud af den hårde medfart, hun får i musikerens bog, da hun taler med Ekstra Bladet.

– Konklusion­en må nok været, at jeg er langt mere begejstret for hans musik, end han er for min politik. Jeg har været til mange af hans koncerter. ’ Super Love’ er apropos en af sangene, der er på playlisten, når jeg festter med mine venner.

– Hvad siger du til, at Michael Falck kalder dig fremmedfje­ndsk i dine år som politiker?

– Jeg har ikke så meget at sige til, andet end min konklusion om, at min holdning til ham er meget anderledes. Jeg vil glæde mig til at høre ham spille næste gang, jeg får muligheden.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI/JENS DRESLING ?? Michael Falch langer i sin nye bog ud efter Inger Støjberg.
FOTO: PHILIP DAVALI/JENS DRESLING Michael Falch langer i sin nye bog ud efter Inger Støjberg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark