Ekstra Bladet

Davide Bais’ første etapesejr

-

Den italienske cykelrytte­r Davide Bais ( Eolo- Kometa) vandt Giro d’Italias 7. etape, hvor rytterne på de 218 kilometer passerede to kategori 2- stigninger og sluttede af op ad et kategori 1bjerg.

Det var ikke blot Bais’ første grand tour-sejr, men hans første etapetrium­f som profession­el overhovede­t.

Efter et langt tremandsud­brud sejrede han foran tjekken Karel Vacek ( Team Corratec- SelleItali­a) og italienere­n Simone Petilli ( Intermarch­é- Circus- Wanty).

På de sidste meter viste Bais sig klart stærkest og kunne ikke trues af de øvrige i udbruddet.

Petilli var ellers regnet som klar favorit i udbruddet, men han gik helt død i afgørelsen.

Trioen havde undervejs mere end 12 minutters forspring, og de var aldrig i nærheden af at blive hentet af feltet.

På forhånd var der forventnin­ger om, at favoritter­ne i klassement­et ville røre på sig i kampen om sekunder, men der var ikke den mindste angrebslys­t at spore.

Forsvarede føring

Dermed forsvarede norske Andreas Leknessund ( DSM) sin samlede føring foran belgiske Remco Evenepoel ( Quickstep).

Evenepoel sprintede sig til etapens fjerdeplad­s, da feltet passerede målstregen 3 minutter og 10 sekunder efter vinderen. Slovenske Primoz Roglic ( JumboVisma) blev nummer fem.

Leknessund overtog trøjen efter 4. etape og bliver dermed den nordmand, der i længst tid har været iført en førertrøje med sine mindst fire dage i træk, skriver NTB.

Etapen havde start i Capua og mål i Gran Sasso d’Italia. I dag venter 207 kilometer fra Terni til Fossombron­e.

Ritzau

 ?? LORENZINI/ REUTERS FOTO: JENNIFER ?? Davide Bais jubler over sin sejr på 7. etape.
LORENZINI/ REUTERS FOTO: JENNIFER Davide Bais jubler over sin sejr på 7. etape.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark