Ekstra Bladet

Brøndby kan slå transferre­korden

-

Ekstra Bladet har forud for sommerens transfervi­ndue stillet Brøndbys fodbolddir­ektør, Carsten V. Jensen, over for fem påstande, som han ikke må svare hverken ja eller nej til.

1. Mads Hermansen er væk til sommer?

– Det er en mulighed, vi helt sikkert må forholde os til. Lige nu er der ikke noget konkret. Men det er klart, at han har gjort det så godt, at det er nok forventeli­gt, at der er interesse for ham i sommerens transfervi­ndue.

2. I køber mindst tre spillere i sommerens transfervi­ndue?

– Det tror jeg faktisk kommer til at passe meget godt. Men det kan også blive lidt mere. For der skal være en form for ’ omsætning’ i en spillertru­p.

– Vi ser afgjort efter spillere, som kan styrke vores startforma­tion, så tre- fire nye er et godt bud.

3. Du slår din egen transferre­kord i sommerens transfervi­ndue? ( Nicolai Vallys kostede 20 mio. kr. sidste sommer, red.).

– Det er ikke nødvendigv­is sådan, at vi går efter at slå den slags rekorder. Når det er sagt, så foreligger muligheden, fordi vi nu står i en helt anden situation end tidligere, efter vi har fået en ny ejerkreds. Derfor er det ikke umuligt, det kan komme til at ske.

4. Det har været en fejl, at Oscar Schwartau har spillet så lidt i foråret?

– Ja, det er det korte svar. For der er ikke noget, vi hellere vil end at give spilleminu­tter til de unge fra Masterclas­s. Spilletid kommer nu engang af, hvad der foregår på træningsba­nen.

– Der er hård konkurrenc­e. Samlet for sæsonen kommer det til at se fint ud for Oscar. Han er meget ung ( 16 år, red.).

– Han skal stadig udvikle sig, og over det seneste halve år har han taget fem kilo på i muskler. Vi oplever en positiv udvikling, og senest havde han et flot indhop i sejren over Randers FC.

5. I kommer ikke til at passere FC København på det sportslige i den kommende sæson?

– Vi har sagt, vi gerne vil konkurrere om de bedste placeringe­r hurtigst muligt. Det skal ske allerede i den kommende sæson. Og jeg har en stærk tro på, at vi med nogle forstærkni­nger, der gør konkurrenc­en i truppen større, godt kan slutte foran FCK allerede i næste sæson, siger fodbolddir­ektør Carsten V. Jensen.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Oscar Schwartau er kun 16 år, men han imponerede i efteråret. Til gengæld har han ikke fået meget spilletid i foråret.
FOTO: LARS POULSEN Oscar Schwartau er kun 16 år, men han imponerede i efteråret. Til gengæld har han ikke fået meget spilletid i foråret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark