Ekstra Bladet

HOLGER BRAGER VIDERE

SIKKERT VIDERE: Holger Rune møder i tredje runde italienske Fabio Fognini efter en sikker sejr over 18- årige Arthur Fils

-

Holger Rune spillede sig i aftes sikkert videre til tredje runde af ATP Masters 1000 – turneringe­n Italian Open.

Knap halvanden time var den syvendesee­dede dansker om at gøre det af med den blot 18- årige franskmand Arthur Fils på gruset i Rom.

6- 3, 6- 3 vandt 20- årige Rune.

I tredje runde møder han den 35- årige italiener Fabio Fognini, som er med i turneringe­n på et wildcard og har slået Andy Murray og serberen Miomir Kecmanovic ud i sine første kampe.

Fognini er nummer 130 i verden, men var i sin storhedsti­d i 2015 helt oppe og runde syvendepla­dsen. Rune vandt i august sit hidtil eneste møde med Fognini efter to sæt på hardcourt i Canada.

Som syvendesee­det sad Rune over i første runde i Rom, og den unge dansker fik heller ikke for alvor sved på panden mod Fils.

Den franske teenager er nummer 119 på verdensran­glisten og var gennem kvalifikat­ionen og en kamp mod Juan Manuel Cerundolo i første runde på sin vej til mødet med Rune.

Mareridtss­tart

Og her fik Fils et mareridtss­tart, da Rune brød til både 1- 0 og 4- 1 i første sæt efter en del franske fejl, der blandt andet blev fremprovok­eret af et højt dansk tempo.

Fils fandt sig dog lidt mere til rette i kampen. Først måtte Rune kæmpe hårdt for at afværge to breakbolde og holde serv til 5- 1, inden Fils med et par stærke server omvendt afværgede to sætbolde og bragte sig på 2- 5.

Det blev også 3- 5 efter blandt andet en dansk dobbeltfej­l, inden Rune i det følgende parti genfandt fatningen, løb en stopbold op og udnyttede sin femte sætbold efter 37 minutters spil.

En koncentrer­et dansker bragte sig takket være sin gode førsteserv sikkert på 2- 1 i andet sæt, inden han takket være en fjerde breakbold også fik brudt til 3- 1.

Det blev afgørende, for med lidt besvær holdt spillerne serv frem til 5- 3, hvor Rune uden problemer udnyttede sin første matchbold i et rent parti.

 ?? FOTO: ALEKSANDRA SZMIGIEL / RITZAU SCANPIX ?? Cruise control
Den danske stjerne er videre uden problemer.
FOTO: ALEKSANDRA SZMIGIEL / RITZAU SCANPIX Cruise control Den danske stjerne er videre uden problemer.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark