Ekstra Bladet

PÆDAGOG SIGTET

DRAMATISK MØDE: Tre mænd på 18, 24 og 27 år er sigtet – men løsladt igen – i speget sag om frihedsber­øvelse, trusler og afpresning efter optrin omkring sø i Emdrup

- TORSTEN RUUS

En 17- årig mand var fredag midtpunkt for en dramatisk hændelse omkring Emdrup Sø i København. I sidste ende kørte balladen så meget op i en spids, at tre mænd blev anholdt og sigtet for frihedsber­øvelse, trusler og forsøg på afpresning.

I går blev de tre mænd på 18, 24 og 27 år, hvoraf den sidste har været ofrets pædagog, fremstille­t i grundlovsf­orhør. Det udspillede sig for åbne døre.

De tre mænd nægter sig alle skyldige, og specialank­lager Jannik Rasmussen endte usædvanlig­t nok med at frafalde sin anmodning om at få varetægtsf­ængslet dem alle. Kun to af de sigtede ønskede at afgive forklaring.

Hans egen skyld

– Det gjorde jeg, fordi der reelt ikke er en påvirkning­srisiko, og fordi jeg efter at have hørt to af de sigtedes detaljered­e forklaring­er finder, at der ikke er en begrundet mistanke mod dem. Det kan selvfølgel­ig ændre sig, lød Jannik Rasmussens begrundels­e.

I grove træk var de to ældste sigtede enige om, at den foruretted­e teenager selv havde aktier i, at deres møde omkring Emdrup Sø løb løbsk, og at de tre nu sigtede mænd blev anholdt omkring klokken 16 efter at være stået ud af samme bil i nærheden af motorvejsa­fkørslen ved Lyngby.

Håndgranat og ild

Den 24- årige sigtede oplyste, at han nogen tid forinden havde skaffet en lejlighed til den 17- årige, hvor han kunne bo efter i forårets løb at være blevet smidt ud hjemmefra og efterlyst af myndighede­rne. Fredag mødtes de to unge mænd så tilfældigt på Østerbro.

– Han er nogle gange mærkelig og laver dumme ting, sagde den 24- årige i retten, som fik at vide, at den syv år yngre fyr bekræftede over for ham, at han havde stjålet nogle penge i den lånte lejlighed.

Fremstilli­ngsbegærin­gen lægger op til, at det skulle dreje sig om 50.000 kroner, og at de tre sigtede i forening og med uberettige­t vinding skulle have truet med at slå den 17- årige ihjel, hvis pengene ikke blev returneret, og antænde ild og smide en håndgranat ind i hans mors lejlighed.

Pengenes ejermand ville nu have pengene tilbage, og den 24- årige rådede den 17årige til at kontakte sin mor, så sagen kunne komme ’ ud af verden’. Men skyldneren mente, at han kun kunne få pengene ud af sin mor, hvis de fortalte, at han blev truet og var i livsfare.

Mor var åbenlyst bange

De gik hen til parken omkring Emdrup Sø. Her stødte den medtiltalt­e 18- årige mand til. Syv gange ringede den 17- årige sin mor op.

Selv tog den ældre mand også mobilen og bekræftede, at kvindens søn ville blive slået ihjel, hvis hun ikke skaffede pengene.

Kvinden var ifølge den sigtede 24- årige mand åbenlyst bange.

Også den foruretted­e mands tidligere pædagog på en institutio­n for unge i vanskeligh­eder er sigtet i sagen. Men han fastslog i går, at han dukkede op for at hjælpe, og at der ikke var konflikt i luften eller snak om afpresning, da han som den sidste ankom til søen.

Den 17- åriges mor tilbød per telefon at hæve det krævede beløb i Lyngby, og da de to yngste sigtede mænd ville køre derud sammen med teenageren, tilbød pædagogen at køre.

– Jeg handlede med hjertet, forklarede pædagogen i retten.

Han er nogle gange mærkelig og laver dumme ting

 ?? FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Sigtet for afpresning
Det dramatiske optrin omkring en 17- årig fyr skal ifølge anklagemyn­dighedens fremstilli­ngsbegærin­g i dommervagt­en have udgangspun­kt i et telefon- møde her omkring Emdrup Sø.
FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN/ RITZAU SCANPIX Sigtet for afpresning Det dramatiske optrin omkring en 17- årig fyr skal ifølge anklagemyn­dighedens fremstilli­ngsbegærin­g i dommervagt­en have udgangspun­kt i et telefon- møde her omkring Emdrup Sø.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark