Ekstra Bladet

Humor er ikke useriøst

-

Når Erik Clausen kaster et vue ud over det danske filmlandsk­ab, ser han meget talent, men han ser også mange film, der ligner hinanden, fordi der i øjeblikket er en tendens til ’det er synd for mor eller nogen andre- film’.

– Der er i princippet ikke noget galt med smalle film, men hvis vi gerne vil have folk i biografen, skal vi lave noget, som de gider se. Det vil sige, at vi ikke må glemme humoren. Filmene skal handle om noget vedkommend­e – noget, vi kan se os selv i. Og så må vi ikke undlade smilene og selvironie­n. Det er elementer, jeg altid har med i mine film, og det har dannet baggrund for mine succeser.

Han fastslår, at de amerikansk­e film og serier fylder for meget – ikke bare rent fysisk, men også med de holdninger, de viderebrin­ger.

– De amerikansk­e producente­r har mange penge og store pr- budgetter, og distributi­onsleddene lider bestemt heller ikke af mindreværd­skomplekse­r. Men dybest set kan vi jo selv, så hvorfor give dem så meget plads – det gælder også på festivaler­ne. Jeg har været meget omkring med mine film, og jeg har set store, sjove og fantastisk­e film fra en masse andre lande, der aldrig når frem til Danmark, fordi vi er så amerikanis­erede.

’ Cykeltyven’

Erik Clausen understreg­er, at dansk film skal være modigere og ikke sammenlign­e sig med USA.

– Faktisk er det franske og italienske film, der har betydet mest for mig i min filmudvikl­ing. Vi taler bl. a. om Jacques Tati og f. eks. ’ Cykeltyven’.

Ingen kunne skrue en film, der udstiller hverdagen absurditet­er, sammen som ham. Han lærte mig det, som jeg har brugt i alle mine film – nemlig at de skal være både morsomme og alvorlige. Det er denne dualisme, der gør dem seværdige. I nogle danske film har humoren det hårdt – det er lidt ligesom i 70’ erne, hvor alt skulle være tungt socialreal­istisk.

Han fastslår, at der i hans optik er for meget angst og frygt i samfundet, og at vi på forskellig vis sørger for, at disse følelser trives godt.

– Det må vi bryde ud af. Vi skal ud af den vanetænkni­ng, hvor den alvorlige selvoptage­thed har overtaget. Humor er ikke lig med useriøsite­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark