Instruktør: Nogen skulle sige fra, men mødte modstand
Det har været vigtigt for Kasper Barfoed, der er instruktør på serien, at den var tro mod de grundlæggende fakta. Men nogle karakterer er slået sammen, og der er også kronologier, der er ændret en smule.
Han fik idéen til serien, da han læste Kristian Corfixens bog ’ Sygeplejersken’. Her gik det op for ham, hvor mange der under retssagen fortalte, at de havde set ting eller haft mistanke om ting i flere år, men ikke gjorde noget, eller som, når de gjorde noget ved det, blev lukket ned eller udskammet.
Han ville gerne placere publikum i hovedet på Pernille og vise, hvad hun var oppe imod.
– Selvfølgelig var der nogen, der skulle sige fra, men i situationen var det svært, og det mødte enormt meget modstand.
– Hvorfor bruger du de rigtige navne på aktørerne?
– Jeg syntes, at der var en pointe i at pege på, at det her er en virkelig sag, og stå ved, at det var det her, der skete. Vi er nødt til at gøre noget ved, at hun løb ind i et system, som prøvede at lukke hende ned og beskytte sig selv. For mig var der også en forpligtelse til, selvom man begår nogle fiktive greb, så meget som overhovedet muligt at stå ved de virkelige begivenheder.
– Kunne man ikke det uden at bruge de rigtige navne?
– Det kunne man godt, men jeg følte, at det ville være for nemt at afvise. At det er bare for sjov. Det er bare nogen, der har fundet på det.
– Det er en forholdsvis ny sag, hvor mange har følelser i klemme. Hvilke overvejelser har I haft om at lave en fiktionsserie, der går så tæt på virkeligheden?
– Jeg synes, at det er supervigtigt at snakke om det som en aktuel sag. Hvad gør vi næste gang? Er vi sikre på, at en whistleblower tør stille sig frem? Er der en sikker og tryg måde? Vil man blive lyttet til? Så selvom jeg godt kan forstå, at det som pårørende kan være hårdt at se på, så synes jeg, at det har et højere formål. Og det vil jeg håbe, at de også vil synes. Det handler ikke bare om de specifikke mennesker, men også eventuelle fremtidige ofre.