Ekstra Bladet

AFSLØRER ENDELIG DIAGNOSE

Mathilde Beuschau har nu endelig fået en diagnose, som hun har efterspurg­t i mange år

- SØREN SCHMIDT

Det er ikke hver dag, man jubler over at få en diagnose.

Men ikke desto mindre er det tilfældet for Mathilde Beuschau, der er kendt fra ’ Årgang 0’. Hun er nemlig blevet diagnostic­eret med adhd, og det har hun kæmpet for i mange år.

’ Solen skinner, det er fredag og jeg har i dag ENDELIG fået min diagnose! Så i dag er en ekstra god dag,’ indleder hun sit opslag.

Herefter forklarer hun, at det har taget hende mange år at få den diagnose.

’ Jeg er overlykkel­ig over, at jeg endelig tog mig sammen og fik det gjort! Nu er det ikke bare mig, der går og tror, jeg har ADHD – jeg har det faktisk!’

’ Min diagnose er blevet stillet, og snart skal jeg igennem medicinsk behandling. Vi skal have fundet et præparat der fungerer godt til mig. Årh det bliver altså godt at få en smule mere ro på mit lidt kaos i hovedet,’ skriver hun.

En hel udredning

Mathilde Beushcau uddyber over for Ekstra Bladet, hvorfor det har taget så lang tid at få en diagnose.

– Det er ikke så meget systemet, det er mere, at jeg har skullet tage mig sammen til at få det gjort. Det er jo seriøst bare at ringe til egen læge og blive henvist til en psykiater, men det har været svært at få det gjort ordentligt og at få gennemført processen.

– Nu er det endelig gjort, og det er noget, jeg har gået og tænkt over, siden jeg var 17- 18 år og var til psykiater første gang. Dengang gennemført­e jeg det ikke, så jeg blev ikke udredt, fortæller hun.

Dengang var Mathilde Beuschau kun til det indledende møde og kom ikke videre. Det gjorde hun dog heldigvis denne gang.

– Jeg har været igennem et helt decideret udrednings­forløb med både psykiater og sygeplejer­ske, hvor jeg skulle igennem forskellig­e tests, og jeg skulle snakke om barndommen. Mine forældre var med til alle møderne. Det er lidt omfattende at skulle udredes faktisk.

– Men det er rart, for nu er der endelig en voksen, der siger til mig, at jeg har adhd, siger hun.

Mange tests

Udredninge­n bød på en lang række tests, hvor hun blandt andet skulle svare på spørgeskem­aer og se, hvor længe hun kunne koncentrer­e sig om en opgave.

– Jeg skulle sidde med en klikker i hånden, og så havde jeg et kamera på panden, som skulle måle, hvor meget jeg bevægede mig. Så kommer der en masse farver og figurer på en skærm, hvor man så skal klikke med klikkeren, når de passer sammen.

– Sådan en test tager 20 minutter, så man skal virkelig koncentrer­e sig, og det er jo det, der er skide

Men det er rart, for nu er der endelig en voksen, der siger til mig, at jeg har adhd

svært, når man har adhd. Det var så sjovt at få resultatet, hvor man kan se, at jeg sidder roligt de første fem minutter, og til sidst stikker det helt af. Der flyver jeg rundt, så på 20 minutter er min koncentrat­ion færdig, fortæller hun.

Den store mængde energi, hun render rundt med på grund af sin adhd, har dog også hjulpet Mathilde Beuschau på nogle områder, når det kommer til hendes virke som personlig træner.

 ?? FOTO: JANUS NIELSEN ?? Omsider
Mathilde Beuschau fra 'Årgang 0', der lever af at være personlig træner, har fået den adhd- diagnose, hun har efterspurg­t i mange år.
FOTO: JANUS NIELSEN Omsider Mathilde Beuschau fra 'Årgang 0', der lever af at være personlig træner, har fået den adhd- diagnose, hun har efterspurg­t i mange år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark