MIRAKLERNES TID ER FORBI
Paul Simon genopfinder sig selv på album, der føles som en afsked
Paul Simon
Seven Psalms (Owl/ Sony) Ude fredag
BBBB
Paul Simon har været vidt omkring i en storslået karriere. Både musikalsk og geografisk.
Men legenden har aldrig lydt som på ’ Seven Psalms’, der befinder sig et sted mellem jorden og hinsides.
Idéen til albummet kom til Paul Simon i en drøm, og sådan udspiller det sig også.
Uden lænkerne
Fri fra den traditionelle sangskrivnings lænker består ’ Seven Psalms’ af syv hymnelignende stykker, der væves sammen til 33 uhåndgribelige minutter, hvor veteranen filosoferer over spiritualitet, religion og meningen med det hele i en slags abstrakt søgen efter Gud.
Poul Krebs er det sgu ikke
Paul Simons stemmebånd er i mirakuløs god stand for en mand på 81, men den magiske dimension, humanistens sange ofte stræber efter, nøjes han med at strejfe denne gang.
Amerikanerens mesterlige musikalitet og melodiske overskud er to kernekvaliteter, som ikke rigtigt kommer i spil på pladen, hvor hans akustiske guitar er i centrum for nedtonede, intuitive og noget statiske arrangementer.
I skøn harmoni
’ Seven Psalms’ savner den vibrerende dynamik fra klassikeren ’ Graceland’ og kapacitetens seneste pragtværker, ’ Stranger to Stranger’ og ’ In the Blue Light’, men det er betagende og beundringsværdigt at opleve, hvordan han udfordrer sin kreativitet knap 60 år efter Simon & Garfunkels debut.
Albummet klinger ud som en outtro til et af populærmusikkens mest mageløse kataloger, og da Paul Simon til sidst synger ’ amen’ i skøn harmoni med sin kone, Edie Brickell, føles det, som om han tager kærligheden i hånden i en nænsom afsked med karrieren og livet på jorden.
En dag bliver Gud glad for at se ham.