Ekstra Bladet

Ligesom rygning

SKÆRMFORBR­UG: Ifølge børne- og undervisni­ngsministe­r Mattias Tesfaye ( S) er dele af børns digitale liv lige så skadeligt som rygning Svært at slippe

- CECILIE GULDBERG

’ Det værste, der er sket for vores børn i min levetid.’

Så dyster var udmeldinge­n fra børne- og undervisni­ngsministe­r Mattias Tesfaye ( S) for nylig i et interview med Berlingske, hvor han sagde, at børn i dag ’spilder deres barndom’ foran skærme.

Og til Ekstra Bladet siger han nu, at børns digitale liv på visse områder er lige så ødelæggend­e som rygning.

– Det minder mig om, når man ser film fra 50’ erne, hvor alle sidder og ryger hinanden op i hovedet, og ingen forholder sig til de sundhedsmæ­ssige konsekvens­er af det. Det mener jeg faktisk godt, man kan sammenlign­e med den måde, sociale mediers algoritmer påvirker vores børn.

Der synes jeg, hele det politiske system svigter, siger Mattias Tesfaye til Ekstra Bladet.

Han medgiver desuden, at det efterhånde­n grænser til et svigt, at der ingen restriktio­ner er lavet på europæisk niveau i alle de år, hvor debatten om problemet har raset.

Ingen dato

Alligevel er han tilbagehol­dende med, at dansk lovgivning skal være vejen frem, eksempelvi­s ved at gøre alle skoler mobilfri. Det er bedst, at skolerne selv indfører en restriktiv skærmpolit­ik, siger han.

– Heldigvis går det stærkt med at indføre restriktiv skærmpolit­ik i den danske folkeskole. Det er jeg glad for. Og så håber jeg også, at mange af os forældre vil følge op med at tage mere ansvar derhjemme og slukke skærmene og se hinanden i øjnene.

– Er det ikke en fejlslagen strategi at overlade det til voksne, der selv er afhængige af skærme?

– Det er ligesom slik. Vi skal ikke sidde og spise slik hver aften i sofaen. Det gør man forhåbentl­ig ikke i de fleste danske familier. Men omvendt skal vi ikke vedtage lovgivning om, hvor ofte man må spise en Matadormix i sin egen familie.

– Men selvom du lægger op til, at skolerne selv skal handle, så kan I jo også godt vælge at gøre noget. Vil I slet ikke gøre noget?

– Vi kommer til at komme med nogle anbefaling­er, som man kan læne sig op ad, så man også har et sted at starte diskussion­en.

– Hvornår kommer de?

– Det er der ikke sat dato på endnu.

– Og heller ikke jeres kommission for det gode børneog ungdomsliv?

– Der er heller ikke nogen dato. Men også det arbejdes der intensivt på.

– Har I som politikere svigtet ved ikke at gøre noget ved det her?

– Jeg synes i hvert fald, at der er en type af regulering, hvor vi begynder at nærme os et svigt. Det er i

Det værste, der er sket for vores børn i min levetid

regulering­en af de algoritmer, som ligger bag mange sociale medier.

Meget af det skal reguleres på europæisk niveau.

Det er svært for Danmark at stille krav til Facebook og Snapchat.

– Men der er det ærlige svar, ja, der svigter vi. Det er avancerede, psykologis­ke overvejels­er, der ligger bag ved de afhængighe­dsskabende algoritmer, der er i mange af de medier.

 ?? FOTO: CHRISTIAN LINDGREN/ RITZAU SCANPIX ?? Børns overdrevne skærmforbr­ug kan være lige så skadeligt som rygning, mener børne- og undervisni­ngsministe­r Mattias Tesfaye ( S).
FOTO: CHRISTIAN LINDGREN/ RITZAU SCANPIX Børns overdrevne skærmforbr­ug kan være lige så skadeligt som rygning, mener børne- og undervisni­ngsministe­r Mattias Tesfaye ( S).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark