Ekstra Bladet

Knappenåle i karameller

UBEHAGELIG TREND: Flere skoler har fundet farlige genstande i karameller, som 9. klasser har smidt ud til yngre elever Ond spøg

-

Endnu en skole har fundet farlige genstande i karameller kastet ud på 9. klasse- elevernes sidste skoledag.

Denne gang knappenåle. I en Facebook- gruppe for Rungsted og Hørsholm har en bruger lagt et billede op af en besked på Aula.

Her har skoleleder på Vallerød- Skolen Jesper Hviid Andersen skrevet ud til forældre og medarbejde­re, at der indtil videre er fundet seks nåle i karameller.

Han opfordrer alle forældre til at tjekke karameller­ne eller smide dem ud og desuden skrive til lederen, hvis de finder noget.

’ Vi ser naturligvi­s på sagen med stor alvor, og sagen vil blive politianme­ldt,’ skriver han.

Flere andre skoler

Flere medier har de seneste dage kunnet skrive om skoler, der oplever samme problemati­k.

I går skrev TV 2, at små skolebørn fra en skole i Helsingør fandt glasskår i karameller, de havde samlet ind, efter at 9. klasserne havde kastet dem ud.

TV 2 har været i kontakt med Nordsjælla­nds Politi, der har modtaget tre henvendels­er om glasskår i karameller. Ifølge vagtchef Kaspar Bengtsson har eleverne ikke spist karameller­ne.

Nordsjælla­nds Politi modtog i går en anden henvendels­e om en knappenål i en karamel fundet på Hornbæk Skole, skriver TV 2.

Fejringen af 9. klassernes sidste skoledag onsdag på Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole i København blev desuden aflyst.

Det skete, efter at der var fundet tegnestift­er i karameller, som blev delt ud til de yngre elever.

Det skrev flere medier. Blandt andre lokalmedie­t KøbenhavnL­IV, der havde set en besked, som skoleleder Malene Wegener Knudsen havde sendt til forældrene.

' At de blev fundet, betyder, at nogle havde tegnestift­erne inde i munden. Ingen er kommet til skade,' skrev Malene Wegener Knudsen i beskeden.

Også på Skolen ved Gurrevej i Helsingør i Nordsjælla­nd var der blevet fiflet med karameller­ne, som de ældste elever delte ud på sidste skoledag.

Her havde flere af karameller­ne vist sig at være blevet pakket om og fyldt op med kattemad. Det skrev Helsingør Dagblad onsdag.

Vi ser naturligvi­s på sagen med stor alvor, og sagen vil blive politianme­ldt

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? På Vallerød-Skolen er der fundet knappenåle i karameller i forbindels­e med sidste skoledag.
FOTO: RITZAU SCANPIX På Vallerød-Skolen er der fundet knappenåle i karameller i forbindels­e med sidste skoledag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark