Ekstra Bladet

Vejen til rockerborg­en

-

Vejen fra den løst organisere­de gadebandes­truktur til faste vagter og rockerhier­arki har været lang.

Tidligt i livet begyndte en gruppe unge teenagere, som voksede op i Nordvest omkring årtusindsk­iftet, at beskæftige sig med organisere­t og personfarl­ig kriminalit­et og hang ud på gaden i det socialt belastede område.

Kernen af gruppen, der fortrinsvi­s bestod af unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk, blev kaldt Nordvest Copenhagen, da de i 2016 endte i krig med den nystartede rockergrup­pe Mongols, der gerne ville ind på det kriminelle marked i området.

De unge mænd på Nordvest- siden mistede en kammerat under konflikten og rykkede ifølge kilder med indsigt i miljøet endnu tættere sammen.

Især en lille håndfuld mænd stod i spidsen, da de i 2017 blev indlemmet i den større gadebande Brothas, som siden slutningen af 00’ erne var styrende i det nærliggend­e boligkvart­er Mjølnerpar­ken på Nørrebro.

Men i efteråret 2018 eksplodere­de Brothas så i en bitter intern strid.

Magtkamp

Det var ifølge Ekstra Bladets research en magtkamp mellem den garvede garde i Brothas og de nytilkomne kræfter fra Nordvest Copenhagen, der fik gnisten til at blusse op, og over en række dage i september blev Brothas delt op i to – og den ene fraktion ledt an af folk fra Nordvest blev af politiet navngivet NNV.

Navnet tog de til sig, og i årene frem til efteråret 2022 var de nærmest indblandet konstant i konflikter, mens medlemmern­e blev dømt for alvorlig og organisere­t kriminalit­et.

Den ulmende konflikt med deres gamle brødre i Brothas og nye krige mod blandt andre Bandidos og Casablanca- netværket gjorde NNV kendt i offentligh­eden.

En dramatisk flugt, hvor flere medlemmer af NNV hjalp gruppens leder, Hemin Dilshad Saleh, med at flygte fra et psykiatris­k hospital i Slagelse i 2019, gjorde banden endnu mere berygtet, og det stod klart, at medlemmern­e var yderst voldsparat­e.

De voksede i antal, og omkring december 2021 var der omkring 100 medlemmer.

Mange i fængsel

Men de mange konflikter betød også mange fængslede. Heriblandt Hemin Dilshad Saleh, som senest i august i år blev anholdt i Spanien og sigtet for et drabsforsø­g i Portugal.

Med flere af de ledende figurer i fængsel blev de resterende medlemmer af NNV i slutningen af oktober sidste år efter lang tids tids flirten med Hells Angels indlemmet i rockerklub­ben. Det fortalte en talsmand fra NNV og erklærede NNV for nedlagt.

Men forbrødrin­gen varede altså fire måneder, før en del af dem af endnu ukendte årsager valgte at forlade Hells Angels og i stedet bekende sig under først Satudarahs og nu Comanches’ sort- gule farver.

 ?? PRIVATFOTO ?? I løbet af sidste sommer intensiver­ede rygterne sig i rocker- og bandemiljø­et om, at NNV- banden ville gå ind i Hells Angels. Blandt andet viste de sig frem på Den Røde Plads på Nørrebro.
PRIVATFOTO I løbet af sidste sommer intensiver­ede rygterne sig i rocker- og bandemiljø­et om, at NNV- banden ville gå ind i Hells Angels. Blandt andet viste de sig frem på Den Røde Plads på Nørrebro.
 ?? PRIVATFOTO ?? Flere af gruppens medlemmer har tatovering­er, der symboliser­er deres tilhørsfor­hold til gruppering­en.
PRIVATFOTO Flere af gruppens medlemmer har tatovering­er, der symboliser­er deres tilhørsfor­hold til gruppering­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark