DEN FALSKE KRISE Sandheden er imidlertid, at alene statens overskud det seneste år med lethed ville kunne finansiere store bededag frem til næste århundredskifte
SNYDT: Det går meget bedre med økonomien end forventet. Alligevel er der ingen udsigter til, at det nogensinde kommer til at gå så godt, at vi får store bededag tilbage, lyder det fra ordførere
omtaler dansk økonomi
ØKONOMER som ’ overholdbar’.
Statsminister Mette Frederiksen har ellers længe fremmanet en ’ krise’ for danskerne, som er det et altfavnende vilkår, og som om vi alle går fremtiden i møde som fattiglemmer – hvis altså ikke vi lytter til og lystrer regeringen.
Men milliarderne vælter ind. I 2022 havde staten et overskud på 186 milliarder kroner. I årene med corona har der været et samlet overskud på over 200 milliarder kroner.
står i grel modsætning til BELØBENE krisestemningen i regeringsgrundlaget. Her nævnes ordet ’ krise’ over 20 gange. Og ikke bare som inflation, energikrise eller krig i Ukraine. – Kriserne griber ind i hinanden. Og forstærker hinanden. Vi kan hurtigt miste grebet om dem og om økonomien, hedder det.
Sandheden er imidlertid, at alene statens overskud det seneste år – på grund af stigende moms, skatter og afgifter og f. eks. pensionsafkast – med lethed ville kunne finansiere store bededag frem til næste århundredskifte.
’ overnormal profit’ – ligesom VI TALER hos elbaronerne. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Virksomhederne skovler penge ind på eksport. Langtidsledigheden er faldende, så staten sparer også på overførselsindkomster.
Det kan til gengæld ikke udelukkes, at danskerne har gennemskuet SVMregeringens falske fortælling. Sjældent er en regering i hvert fald faldet så drastisk i popularitet på så kort tid som den siddende, efter at den vedtog, at store bededag skal droppes.
ikke synes, de skal NÅR DANSKERNE slippe bededag, er det, ifølge målinger, heller ikke mangel på forståelse for, at et bedre forsvar af Danmark skal finansieres. Aldrig tidligere er en sag blevet støttet så vedholdende og omfattende af et flertal af danskere som Ukraines kamp mod Rusland.
Men ingen danskere gider være til grin for egne penge. Hvilket tydeligvis synes at være tilfældet.
Derfor mener Ekstra Bladet, at regeringen ikke bør gives flere midler, før den holder op med at misforvalte de mange milliarder, vi allerede stiller til rådighed. Endda i mængder, der må gøre det vanskeligt at lukke låget på statskassen, som det fremgår.
Det samme kan ikke si’ OVERHOLDBAR’! ges om Danmarks flertalsregering. Den udsætter og sylter vigtige beslutninger. Og den virker ovenikøbet på et falsk grundlag.
Afskaffelsen af store bededag blev gang på gang begrundet med, at det ville sikre varig finansiering af lidt af hvert.
Der var faktisk ingen grænser for, hvad det ifølge statsminister Mette Frederiksen ( S) kunne redde – både forsvaret, velfærdssamfundet og klimaet blev nævnt som krisesituationer, der skulle løses med den sløjftede helligdag.
Men tidligere på ugen skete der så det, at regeringens hidtidige krisefortælling smuldrede, fordi det slet ikke står så slemt til med dansk økonomi som forventet.
Derfor var det nærliggende for Ekstra Bladet at spørge repræsentanter for regeringspartierne, om ikke det er blevet tid til at give danskerne en fridag tilbage og lade dem mærke, at det faktisk står meget godt til.
Vi får den aldrig tilbage
Men det kan der slet ikke blive tale om, lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
– Nej, det kan der ikke. Det er positivt, at vi har ført en fornuftig og resolut politik gennem corona og inflation, som gør, at dansk økonomi ikke kommer i krise, men tager en blødere landing. Vi er dog stadig i en situation, hvor vi får flere arbejdsløse, siger han.
– Er det så sådan, at nærmest uanset hvor godt det ser ud, så kan man ikke indføre en fridag igen?
– Man skal aldrig sige aldrig, men jeg kan ikke se det for mig. Vi er udfordret af, at vi bliver flere ældre og flere børn. Det er jo positivt, men det betyder, at vi er udfordret i vores velfærdssamfund.
– Jeg er ikke tilfreds med vores velfærdssamfund, som det er i dag.
– Men hvis det her med at afskaffe en helligdag er så godt for økonomien, hvorfor afskaffer I så ikke bare dem alle sammen?
– Det er jo, fordi man skal finde de rigtige balancer politik ...
– Og én, det var bare perfekt?
– Det var den balance, vi mener er den rigtige.
’ En afgørende forskel’
– Nu hvor det går bedre end forventet, hvordan kommer danskerne så til at kunne mærke det?
– Vi kommer til at fremlægge et konvergensprogram, som siger noget om, hvordan dansk økonomi har det på længere sigt. I den forbindelse må man tage en politisk drøftelse af, hvordan man vil disponere økonomien.
– Er det oversat til normalt dansk, at danskerne ikke kommer til at mærke nogen forskel?
– Danskerne mærker en afgørende forskel hver eneste dag i vores velfærdssamfund. På skolerne, hospitalerne og i ældreplejen, om vi har en stærk økonomi eller ej.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen ( S), men det har ikke været muligt.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, har gummerne anderledes på gled. Han vil have bededagen tilbage:
– Jeg synes da, det er oplagt, at regeringen giver fridagen tilbage igen. Man har taget beslutningen om at snuppe fridagen på et forkert økonomisk grundlag, så jeg synes, det ville være helt oplagt, at de giver det tilbage, som de har taget.
– Når man har gået ud med sådan en krisefortælling, og man så faktisk får en prognose, der viser, at man har langt flere penge i kassen, end man troede, så bør man da også rette ind efter virkeligheden.
Læs lederen på side 16. i