Ekstra Bladet

Kandis-Johnny afviser igen

- EMMA BUSK CAROLINE BILSTRUP

Nej, nej og atter nej.

De danske kendisser har igennem tiden på stribe afvist at kridte danseskoen­e og slå sig løs i TV 2- programmet ’ Vild med dans’, der til efteråret, når programmet vender tilbage, har danset over skærmen i hele 20 sæsoner.

En af dem, der for nylig har afvist at være med i programmet, er KandisJohn­ny.

– Jeg er lige blevet tilbudt at komme med i ’ Vild med dans’ for anden gang. Det kan jeg ikke. Jeg danser ikke. Jeg ville få Allan Simonsen til at ligne John Travolta på et dansegulv, siger Johnny Hansen til Radio 24Syv.

Og han er langtfra den eneste kendte dansker, der ikke har lyst til at kaste sig ud i en rumba eller chacha- cha i bedste sendetid.

Takkede også nej

Tidligere i år fortalte komiker og tv- vært Frederik Cilius i DR2- programmet ’ Den klassiske musikquiz’, at han havde takket nej til at være med i programmet.

– Jeg sagde, at det havde jeg ikke lyst til. Jeg tror bare, at jeg blev inviteret, fordi jeg er tyk.

– De kan jo godt lide sådan nogle historier om nogle kendte tykke, der danser og taber sig. Det er det, det handler om. Det er jo ikke, fordi jeg er godt fjernsyn, lød det fra Cilius, der blandt andet er kendt for at være manden bag karakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Afvist på stribe

Også i 2020 blev TV 2 afvist. Denne gang var det daværende direktør i Sundhedsst­yrelsen Søren Brostrøm, der fortalte til Natasja Crone i ’ Go’ aften live’, at han havde afvist TV 2.

– Desværre ikke, Natasja. Det kunne ellers have været sjovt.

– Det kunne have været rigtig sjovt for mig at danse med Silas Holst, sagde han i programmet.

Også tv- værterne Louise Wolff og Stéphanie Surrugue har tidligere over for Ekstra Bladet fortalt, at de har afvist TV 2 og ’ Vild med dans’ igen og igen.

– Jeg er blevet spurgt nogle gange, om jeg vil danse med – og så er det sagt diplomatis­k. Der var i hvert fald ved et af mine børn, de spurgte mig, om det ikke var nu, jeg skulle i form, og så tænkte jeg, at den var hel gal. Men nej, jeg har sagt pænt nej indtil videre, har Louise Wolff tidligere fortalt.

– Hvis jeg en dag ikke skal lave politik og være død-alvorlig hele tiden, så kunne jeg godt finde på det, har Surrugue tidligere sagt.

Der findes dog også dem, der aldrig har fået tilbuddet, men rigtig gerne vil have det.

– Nej, men hvis de havde, så havde jeg sagt ja tak!, har Carla Mickelborg, derer mest kendt for sin rolle i ’ Far til fire’- filmene, tidligere sagt til Ekstra Bladet.

 ?? FOTO: TV 2 ?? Johnny Hansen har før deltaget i programmet ’Junkfood eksperimen­tet’ - men han trækker græsnsen ved dans, selv om TV 2 bliver ved med at spørge.
FOTO: TV 2 Johnny Hansen har før deltaget i programmet ’Junkfood eksperimen­tet’ - men han trækker græsnsen ved dans, selv om TV 2 bliver ved med at spørge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark