Ekstra Bladet

PÅ NEDRYKINGS­KURS

AV, AV, HORSENS: Andreas Oggesen blev matchvinde­r i overtiden, da Silkeborg slog Horsens 1- 0 på udebane og sikrede overlevels­e

-

Silkeborg IF har haft et resultatmæ­ssigt skuffende forår, men midtjydern­e er nu sikret mod nedrykning.

Det står klart efter 1- 0 mod Horsens i aftes, hvilket samtidigt betyder, at Horsens er i akut nedrykning­sfare inden holdets sidste to kampe.

Andreas Oggesen blev matchvinde­r i overtiden, efter en intens kamp med mange hårde dueller, men uden særligt mange chancer. Silkeborg fik to scoringer annulleret for offside inden forløsning­en efter 93 minutter.

Gyser

Nedrykning­sduellen er dermed alene et spørgsmål om, hvilke to hold af AaB, AC Horsens og Lyngby, der rykker ned. De har henholdsvi­s 27, 27 og 24 point i tabellen – AaB og Lyngby med tre kampe tilbage.

Detså ellers længe ud til, at Horsens ville få et point. I de første 42 minutter manglede der både kvalitet, offensive idéer og afslutning­er på begge mandskaber, og det gav en noget låst affære.

Kort før pausen kom der alligevel lidt dramatik. En fremlægnin­g fik lov at passere til Tonni Adamsen, som i helt fri position brugte for lang tid til at få afsluttet, hvorfor stopper James Gomez heroisk fik tacklet Silkeborg- topscorere­n.

Oggesen dagens helt

Bolden hoppede videre til Stefan Thordarson, der sparkede bolden i mål, men dog holdt sin jubel på et begrænset niveau.

Islændinge­n fornemmede muligvis, hvad der var på vej.

Efter længere overvejels­er i VAR- rummet blev træfferen således annulleret for en meget snæver offside. Horsens- træner Jens Berthel Askou havde som ofte tidligere smidt den store stopper Magnus Jensen frem i angrebet, og det betød mange bolde i feltet til ham, men det var ikke med samme succes som tidligere. Opgøret åbnede dog klart op efter pausen, hvor Horsens havde den første store chance, inden Silkeborg også bød ind og efter 77 minutter igen fik bolden i nettet.

Indskifted­e Lasse Vigen headede på overligger­en, og efter lidt tilfældigh­eder headede Pelle Mattsson bolden i kassen.

Men igen blev scoringen annulleret for offside, og igen så det ud til at være den korrekte dommerkend­else.

Magnus Jensen testede fem minutter før tid Nicolai Larsen i Silkeborg- buret efter et skarpt indlæg, inden det i overtiden gik galt for hjemmehold­et.

Oggesen sparkede bolden i kassen efter et hjørnespar­k, som værterne ikke fik clearet.

 ?? FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX ?? Drama
AC Horsens er nu for alvor sendt på nedrykning­skurs efter det smertelige nederlag.
FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX Drama AC Horsens er nu for alvor sendt på nedrykning­skurs efter det smertelige nederlag.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark