MINUS 50 KILO
Mia Møller har været gennem et stort vægttab – og gør nu en stor indsats for ikke at falde tilbage i gamle mønstre og vaner
Selvom jeg ved, at jeg ikke længere vejer alt, alt for meget, kniber det desværre fortsat med selvværdet. Sagt meget mildt.
– Hvis en i træningscentret kigger lidt for længe på mig, er jeg lynhurtigt tilbage i rollen som hende den overvægtige, man tænker negativt om. Så stopper jeg måske med at træne den dag.
Sådan fortæller 32- årige Mia Møller og uddyber:
– Tidligere ville jeg blive slået helt ud af den oplevelse, om den så kun var i mit eget hoved, men mit mindset er heldigvis anderledes i dag, så frem for at dulme smerten med store mængder chokolade og fastfood er sund kost og motion min nye vej frem.
Mia Møller går mindst 12.000 skridt om dagen og står ikke længere forrest i kagekøen på arbejdet.
For selvom hun har smidt over 50 kilo og i dag vejer det, hun i mange år drømte om – 68-70 kilo – hviler hun ikke på laurbærrene. Belært af bitter erfaring.
Stiller bilen
1. maj 2018 begyndte Mia Møller sin rejse mod en slankere krop. Og selvom fem år er gået, er rejsen langtfra overstået – den ender måske aldrig. For kampen for, at de mange kilo ikke vender tilbage, kan være en livslang udfordring i sig selv.
– 123,5 kilo var det, jeg vejede efter min datters fødsel, og jeg var chokeret over det tal – at jeg havde ladet det komme så vidt. Nu måtte det være nok, siger randrusianeren, der endelig var et sted i livet, hvor hun kunne tage skeen i den anden hånd.
– ❘ dag arbejder jeg som sosumedhjælper, og jeg stiller altid bilen og går fra den ene borger til den anden. Det er en rigtig sund start på dagen, hvor jeg får gået en masse skridt.
– Jeg sidder heller ikke på den flade om aftenen, men dyrker motion foran skærmen, ligesom jeg er ekstremt nøjeregnende med min kost, for man kan hurtigt falde tilbage i negative mønstre, og den vej skal jeg aldrig igen.
Den første med former
Mia Møller er ikke bange for at kalde 2023- udgaven af sig selv for lidt af en fanatiker i forhold til kost og motion. Og hun passer meget på, at hendes to børn aldrig havner der, hvor hun selv endte som ung.
– Jeg var den store pige i klassen og den første, der fik former. Jeg var ikke specielt overvægtig, men jeg begyndte at blive mobbet med min fysik, mine forældre gik fra hinanden, og jeg blev overladt alt for meget til mig selv.
– Der begyndte trøstespisningen. Rendte jeg på bump i livet som mine forældres skilsmisse og min farmors død, tog jeg ekstra meget på. Som 18-20- årig smed jeg en del kilo, men de – og lidt til – røg altid hurtigt på igen.
Jeg sidder heller ikke på den flade om aftenen, men dyrker motion foran skærmen