Systemet kan fremstå fartblindt
Snorre Kehler, advokat for Johan, har indtrykket af, at domstolene nogle gange varetægtsfængsler for en sikkerheds skyld og kan fremstå som fartblinde.
– Forstået på den måde, at domstolene ikke altid opdager, at der i den konkrete sag faktisk ikke er grundlag for at varetægtsfængsle, siger han og tilføjer, at det kan hænge sammen med, at i mange sager er der en begrundet mistanke om, at der er begået noget strafbart.
Der er dog også en række øvrige betingelser, der skal være til stede – eksempelvis en risiko for, at den sigtede kan påvirke efterforskningen. Heller ikke denne betingelse er efter Snorre Kehlers opfattelse altid opfyldt.
– Når det forholder sig sådan, så kan man godt få den tanke, at dommerne derfor ikke opdager, at der en gang imellem er en sag, hvor betingelserne rent faktisk ikke er opfyldt.
En konkret vurdering
Han medgiver, at varetægtsfængsling kan være en af grundene til, at vi har så trygt et samfund, som vi har. Men Johans eksempel viser, at systemet ikke er ufejlbarligt.
– Det vil der altid potentielt være, men jeg synes, at dommerne en gang imellem kunne være mere kritiske i forhold til, om der rent faktisk er et mistankegrundlag eller eksempelvis en påvirkningsrisiko af betydning for sagen.
Anklagemyndighedens øverste instans, Rigsadvokaten, svarer i en skriftlig kommentar til Johans oplevelse af, at varetægtsfængslingen skete per automatpilot, at ’ anklagemyndigheden foretager altid en konkret vurdering af en sag, inden en sigtet begæres varetægtsfængslet’. Blandt andet ud fra en afvejning af den sigtedes forhold og den forventede straf, ligesom de vurderer løbende, om betingelserne for varetægtsfængsling fortsat er opfyldt.
’ Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der også er løbende domstolskontrol med, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt – herunder at varetægtsfængslingen ikke står i misforhold til den forventede straf ’, lyder det.