HAVFRUEFRIHED Knud Brix
forside af Ekstra Bladet PÅ EN IKONISK sidder Den Lille Havfrue på sin sten som et afpillet skelet. ’ Stop døden fra Barsebäck’ står der med versaler. Det var tirsdag 3. april 1979, og diskussionen om atomkraftværket lige ovre på den anden side af Øresund rasede.
Den slags satiriske forsider ville Ekstra Bladet eller en hvilken som helst anden dansk avis ikke længere lovligt kunne bringe, hvis en yderst principiel sag fra Højesteret i sidste uge var faldet anderledes ud.
argument om, hvorfor saMEN FØR MIT gen er så vigtig for pressefriheden, så tillad mig først et tidsspring til begyndelsen af 1900- tallet. Her danderede den kunst- og kvindeglade brygger Jacobsen omkring i København og drømte om havfruer. Ølmagnaten havde set Andersens eventyr omsat til ballet på Det Kongelige Teater og begærede nu brændende en havfruestatue. Han udså sig en af tidens hotteste billedhuggere, den krølhårede yngling Edvard Eriksen, til at udføre værket.
VERDENSHISTORIE, for ErikRESTEN ER sens klejne havfrue i bronze blev Danmarks eneste rigtig verdenskendte kunstværk. Et stakkels ikon, som – siden hun blev placeret på Langelinje i 1913 – er blevet halshugget, overmalet, har fået amputeret en arm og må dagligt lide den tort at blive begloet af turisthorder fra den ganske verden.
Man forstår derfor grundlæggende godt Edvard Eriksens arvinger ønske om at beskytte kunstværket.
landsretten, at havfruI 1978 FASTSLOG en var unik og ikke måtte plagieres. Arvingerne har ophavsretten til havfruen i hele 70 år efter kunstnerens død. Den har de desværre forvaltet som griske pengeprangere. De spyer regninger efter enhver, der formaster sig til at afbilde den lille dame. Og da Berlingske bragte en karikaturtegning af havfruen som zombie, anså arvingerne det som et brud på ophavsretten. Desværre havde dommerne i både by- og landsretten en særdeles dårlig dag, da de gav arvingerne medhold og dermed begrænsede frie mediers ret til at parodiere. Men heldigvis er Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, en stædig rad, som fægtede videre i Højesteret.
fornuften så heldigvis OG HER SEJREDE endelig. Vi har nu den øverste retsinstans ord for, at medier stadig frit kan parodiere beskyttede værker. Alt andet havde også været en gebommerlig skandale og stor indskrænkning af pressefriheden i et lille land, hvor vi har en lang, hæderkronet tradition for satire.