Ekstra Bladet

FÅR STADIG ANGSTANFAL­D

En psykiater hjalp Alex Vanopslagh med at få det bedre – i dag er partileder­en meget bevidst om, hvad han risikerer, hvis han er for presset og ikke sover nok

- MARIE LADE FOTO: HENNING HJORTH lade@ eb.dk På de næste sider kan du blandt andet læse om, hvordan Alex Vanopslagh aldrig blev en del af fællesskab­et i gymnasiet og om bruddet med sin dengang etårige søns mor.

❘ slutningen af sommerferi­en 2020 opdager Alex Vanopslagh, at der er noget helt galt.

– Det sker, da jeg har en barndomsve­n fra Struer på besøg, hvor jeg viser ham rundt på Christians­borg. Hver gang, jeg fortæller ham om mit arbejde, bliver jeg svimmel. Det brænder under fødderne på mig. Det er min hjerne, der råber til min krop: ’ Løb, løb din vej ...’

– Jeg har aldrig før haft det sådan, at hver eneste gang, jeg taler om mit arbejde, kommer den her fornemmels­e af flugt i hele kroppen og hjernen. Det er virkelig mærkeligt. Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg har det virkelig dårligt.

Det bliver ved, og Alex tager det sidste af ferien op i sine svigerforæ­ldres sommerhus i Hirtshals for at få ro i kroppen.

– ❘ sommerhuse­t bliver det værre. Jeg ligger en hel uge under dynen og får alle mulige betændelse­r og har det bare endnu mere skidt. Jeg er virkelig en stakkel.

– Jeg tager til København for at forsøge at komme i gang med at arbejde.

Jeg græder over det mindste, og jeg får nemt raserianfa­ld, selv om jeg ellers ikke er særlig temperamen­tsfuld

– Med ét sidder jeg bare der i

min folketings­lejlighed. Helt færdig og fortabt. Dér går det op for mig, at jeg er for syg til at arbejde. Det kommer som et chok. Jeg er nødt til at arbejde.

– Hvordan føles dine angstanfal­d?

– Det er meget forskellig­t. Det kribler og krabler i hele kroppen med en følelse af, at det handler om at komme væk. Jeg får meget hurtigere hjertebank­en, får svært ved at trække vejret, og jeg får tunnelsyn.

– Jeg græder over det mindste, og jeg får nemt raserianfa­ld, selvom jeg ellers ikke er særlig temperamen­tsfuld.

– Spændinger­ne i nakken bliver så voldsomme, at jeg har svært ved at holde mit hoved oprejst. Det er hele systemet, der er ramt.

Alex går derfor til lægen, der siger, han skal sygemelde sig.

– Det var udelukket. Jeg havde alt for travlt. Men det blev svært og endnu mere stressende også at skulle håndtere stressen, der skubbede til angsten – og samtidig være partileder.

– Jeg havde det nogle gange,

som om der var et låg over mit hoved, der pressede mig ned.

– At det spænder i hele mit hoved, og jeg er overdrevet lyd- og lysfølsom. Jeg havde svært ved at finde ro i kampen for at blive rask, fortæller partileder­en, der valgte at søge hjælp og komme i et længere forløb hos en erhvervsps­ykolog.

– Psykologen gav mig nogle gode råd, som jeg dog først kunne bruge, da jeg begyndte at blive rask. Jeg prøvede også terapi, akupunktur og til sidst psykiater.

– □n psykiater har nogle andre redskaber i sin værktøjska­sse, der gav mig nok ro nok på systemet, til at jeg kunne restituere og finde ud af, hvad der var stress og hvad der var angst.

– Og til at finde ud af, at når jeg havde angst, var det var min hjerne, der gik i stykker. At jeg var i konstant kampbereds­kab. Men det begyndte stille og roligt at vende.

– Har du stadig angstanfal­d?

– Ja, det ligger latent i mig og popper op en gang imellem. Det sker især i meget pressede situatione­r, hvor jeg ikke får nok søvn.

– Jeg havde også nogle dage i valgkampen, hvor angsten poppede op. Men i modsætning til da jeg var syg, ved jeg nu, at når jeg skruer ned, får jeg det bedre. Tidligere havde jeg det bare dårligt, og det var ikke sjovt at gå på arbejde.

– Er det sjovt nu?

– Ja, meget. Men jeg er meget bevidst om, at nedturen også kommer en dag. Jeg har lært, at det er en del af rejsen, som jeg må acceptere.

Når jeg skruer ned, får jeg det bedre

 ?? ?? I dag ved Alex Vanopslagh, at frygten for at tabe er ødelæggend­e.
I dag ved Alex Vanopslagh, at frygten for at tabe er ødelæggend­e.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark