Ekstra Bladet

Frygten for at tabe

-

Det har taget år for Alex Vanopslagh at slå sig til tåls med, at der også vil være nedture, fejl og mangler i hans liv.

– Hvorfor er det så svært at acceptere, at der også vil være nedture?

– Jeg tror, det kommer fra, at jeg altid har haft et stort behov for at vise hele verden, at jeg er verdens bedste. Så hver gang, der var spørgetime hos statsminis­teren – eller der skulle holdes en tale til det ene eller andet – skulle det være mit livs præstation, mit livs tale. Jeg måtte endelig ikke genbruge budskaber. Hver gang skulle det være nyt og originalt. Det sled så meget, at jeg er blevet nødt til at lære mig selv, at 90 procent er godt nok.

– Og det sjove er, at der er ingen, der kan se forskel.

– Hvorfra kommer din angst for at tabe?

– Jeg havde den også som barn, hvor jeg trænede karate på et ret højt niveau. Der var det præstation­sangst, der gjorde, at jeg aldrig blev blandt de bedste. Når vi trænede med landsholds­truppen, kunne jeg slå de bedste – men til stævner tabte jeg altid. På trods af at det blev printet ind i os igen og igen, at ’ man skal turde tabe for at vinde’. Men jeg fattede ikke en skid. Jeg var 13-14 år, og jeg ville bare vinde.

– Nu forstår jeg det. Frygten for at tabe er ødelæggend­e.

– Hvad har det lært dig?

– Som leder har jeg lavet rigtig mange fejl. ❘ begyndelse­n var jeg dårlig til at tage konflikter og til at give feedback. Jeg har ikke kunnet håndtere min frygt for at tage de forkerte beslutning­er og min frygt for ikke at kunne leve op til andres og mine egne forventnin­ger.

– Jeg har også frygtet den risiko, der var for, at Liberal Alliance ville dø på min vagt. Det var der udsigt til i lang tid. Jeg ved ikke hvordan, men på en eller anden måde fandt jeg ind til en accept af, at den risiko er der – og sådan er det. Det nytter ikke noget at hænge fast i frygten for at tabe.

– Jeg tror, det her forløb har gjort mig bedre til at kunne se frygten i øjnene og erkende det, jeg dårlig til, siger Alex Vanopslagh og tilføjer:

– Det går jo også godt. Men det er ikke sikkert, jeg ser sådan på det, når det går rigtig dårligt.

Som leder har jeg lavet rigtig mange fejl

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark