FRA ITALIENS DRIVHUS
Ekstra Bladets vin- ekspert har været på vintur på Sicilien, hvor hendes smagsløg på ny er blevet smaskforelskede i druerne fra den italienske ø
JERES KLUMMESKRIBENT er lige hjemvendt fra vintur til Sicilien, så nu skal det handle om vinene derfra. Og det bliver ikke sidste gang, ❘ skal høre om de fremragende vine fra ❘taliens drivhus, den smukke citron- ø Sicilien.
Sicilien er en af ❘taliens rigtig populære vinregioner og feterede feriemål. Sicilien har altid produceret vine, men den opmærksomhed, øens vine nyder nu, er anderledes end de ellers mest forfinede og historiske midt- og norditalienske områder som Toscana og Piemonte.
SICILIEN ER lidt det omvendte og nok den mest dynamiske italienske vinregion. På noget, der i hvert fald på afstand ligner rekordtid, har Sicilien forvandlet sit image fra en profil af beskedne, udmærkede prisvenlige rødvine til hippe, slanke, funky, lette rødvine og sprælske, lækre hvidvine med sjove etiketter.
Stjernen i hele menageriet er vulkanen □tna og dens forførende vine, der smager af eksotiske lette frugter og vulkanens hemmelighedsfulde aske, lava og magma.
Siciliansk vin var i sin tid bedst kendt som prisvenlige, endog billige rødvine – mørk, alkoholvarm vin.
Vine, der kunne findes på nederste hylde i alle supermarkeder, og som mere inkognito blev kørt længere mod Norditalien som ’ bulk-vin’ og kunne bruges som blod- donor til de langt mere dyre vine i Toscana, Veneto og Piemonte, når disses vine manglede ’ body’, farve, sødme og alkohol.
Det var den sicilianske drue Nero d’Avola, der kendetegnede disse vine. Og det er det blandt mange andre stadig.
Dog er det □tnas hyper- elegante vine på den noget anderledes drue Nerello Mascalese, der har hjulpet sin gamle lidt gumpetunge tante Nero d’Avola på slankekur med manicure og facelift mod helt ny anerkendelse og vinstil.
JEG HAR BESØGT og smagt på Siciliens vine hvert år de sidste ti år, og jeg kan forsikre om, at der er gang i en stormende udvikling, der i år syntes slet ingen ende at have, når det kommer til fremragende vine, økologi, flotte etiketter, bæredygtige projekter, klimaforskning og innovation, som jeg næppe har oplevet noget andet sted i ❘talien.
Så: Hvis du er én af dem, der troede, at siciliansk vin var sådan noget mørk rødvin med et billede af den bestøvlede kat på etiketten, en alkoholprocent på +15 og en hovedpinefaktor + 50, så er du helt tabt bag en vinkærre.
Siciliens Nero d’Avola-vine er i dag moderne rødvine med blank og klar ren frugt, polerede tanniner, glat og smidig struktur og fyldig smag af kaktus og Siciliens vilde gule blomster, ginestra.
Siciliens hvidvine er næsten endnu bedre. De lokale druer inzolia, cataratto, carricante, grillo og zibbibo leverer med stor diversitet alle til tider fremragende vine, der som fællesnævner har et salt og saliverende ( betyder at tænderne løber i vand, red.) udtryk og kan tryllebinde med både sexede, usminkede, lækre, atletiske hvidvine og fine, blomstrende, runde friske vine, der smager af sicilianske krydrede, mørkegule citroner, blomster og let kagecreme.
Hvis jeg fik det grusomme ultimatum, at jeg kun måtte drikke vin fra ét sted resten af mit liv, så ville jeg vælge Sicilien.
Hvis jeg fik det grusomme ultimatum, at jeg kun måtte drikke vin fra ét sted resten af mit liv, så ville jeg vælge Sicilien