Ekstra Bladet

MESTER UDEN AT SPILLE

INGEN OVER CITY: I aftes tabte Arsenal med 0-1 til Nottingham Forest i Premier League, og nederlaget betyder, at Manchester City ikke kan hentes i toppen af tabellen

- JACOB JØRGENSEN

Manchester City er engelsk mester.

Det står klart efter Arsenals overrasken­de 0- 1- nederlag til Nottingham Forest lørdag aften.

Med én kamp tilbage og fire point op til Manchester City kan ’ The Gunners’ nu endeligt vinke farvel til det mesterskab, de for bare to måneder siden lå lunt i svinget til at nuppe for første gang siden 2004.

Total dominans

Pep Guardiola, Erling Haaland og resten af Manchester City kan til gengæld juble over nu at have lavet et vaskeægte Premier League- hattrick med tre mesterskab­er på stribe.

Og de lyseblå har desuden vundet Premier League de seneste fem af seks sæsoner – en statistik, der vidner om total dominans i engelsk fodbold.

Manchester City er det hold, der denne sæson har scoret flest mål. De har også lukket færrest ind, og Erling Haaland fører suverænt topscorerl­isten.

Det nye mesterhold kan fejre titlen hjemme på Etihad Stadium søndag, når de får besøg af Chelsea.

Dansker- succes

Lørdag var der desuden succes for flere danskere i Premier League.

Thomas Frank og Brentford slog et tamt Tottenham- mandskab uden Pierre- Emile Højbjerg i truppen.

Christian Eriksen leverede den afgørende aflevering ved Manchester Uniteds ene mål mod Bournemout­h, der sikrede dem sejren.

Til gengæld ser Champions League- drømmen svær ud for Liverpool, der kun fik et enkelt point i kampen mod Aston Villa.

Klopp og co. er pisket til sejr mod Southampto­n i den sidste kamp, mens Manchester United ikke må få et eneste point mod Chelsea og Fulham, hvis Liverpool skal slutte i top 4.

 ?? ??
 ?? FOTO: CARL RECINE ?? Arsenal- nedtur
Nottingham Forest's Taiwo Awoniyi fejrer kampens enlige mål, der betød, at Forest også spiller Premier League næste sæson, mens Manchester City nu er engelske mestre.
FOTO: CARL RECINE Arsenal- nedtur Nottingham Forest's Taiwo Awoniyi fejrer kampens enlige mål, der betød, at Forest også spiller Premier League næste sæson, mens Manchester City nu er engelske mestre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark