PROF□SSOR: ’ En tragedie uden lige’
– Det er et paradoks, at vi har en indespærringspraksis, der er hårdere, før du er dømt, end efter du er dømt. Det giver vældig dårlig mening, når man har et princip om, at du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Så klart udtrykker professor og retssociolog Peter Scharff Smith sig om den danske varetægtspraksis. Han er tidligere seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og er i dag professor ved afdelingen for kriminologi og sociologi på Universitetet i Oslo. Og så har han skrevet bogen ’ Varetægtsfængsling – Danmarks hårdeste straf’ tilbage i 2017 sammen med en kollega. – På sæt og vis er det bare blevet værre, siden vi skrev vores bog, for nu er det tilsyneladende det store flertal, der de facto sidder i isolation omkring 23 timer alene på cellen. I hvert fald i Vestre Fængsel. Og så er sagsbehandlingstiderne vokset. Så de, der sidder, sidder længere og under ringere vilkår, groft sagt, siger professoren. Peter Scharff Smith nævner, at vi tidligere tog en diskussion om, hvorvidt isolation var nødvendig for at sikre politiets arbejde. Det virkede. Han fortæller, at det nu er færre end 1 procent af de varetægtsfængslede, der bliver placeret i isolation for at beskytte politiets efterforskning. – Så er det lidt ærgerligt, at næsten alle sidder i isolation i praksis. Det kan man grine ad, men det er jo en tragedie uden lige, for det er noget, der udgør en risiko for sundhedsskade.
Risiko for selvmord
Konsekvenserne er, at arrestanterne risikerer at blive syge, føler afmagt, kedsomhed og afsavn efter deres pårørende, hvor kontakten ofte besværes af, at de er underlagt besøgs- og brevkontrol. – Der er en grund til, at risikoen for selvmord og selvmordsforsøg er særlig høj i varetægtsperioden. – Det er farligt, og det går imod alt, hvad der handler om at arbejde kriminalpræventivt – hvor man giver dem noget meningsfuldt at lave og sørger for muligheder for ordentlig kontakt med familien. Det giver ikke rigtig mening, desværre. – Og pårørendeperspektivet er vigtigt at få med. – Der er børn, der har brug for en meningsfuld og jævnlig kontakt med deres forældre. Og det mener jeg ikke, at man lever op til med det her system. Han fortæller, at varetægt fylder mere i det danske system end i mange andre lande. Hans bud på, at det er sådan, er, at det har man i større eller mindre grad altid gjort. Altså et kulturspørgsmål.