Ekstra Bladet

KAMPENKORT

-

Holgers niveau

Danskeren kom aggressivt fra start, og det så ud til at give pote. Han havde flere gode chancer for at lave det vigtige brud allerede i Medvedevs andet og tredje serveparti, men i de afgørende momenter svigtede koncentrat­ionen.

Derefter udviklede første sæt sig til lidt af et skakspil, men til allersidst leverede Medvedev det afgørende brud, der sikrede ham sættet. Det må virkelig have ærgret Holger Rune, at han ikke fik udnyttet sine chancer.

❘ andet sæt kom danskeren igen buldrende ud og fik breaket allerede i første parti. Denne gang sad bruddene dog lidt løsere i løbet af sættet – og vi fik serveret en omgang verdenskla­ssetennis fra begge spillere.

Det var tæt helt til det sidste, men i sidste ende vandt erfaringen.

Holgers humør

Holger Rune lod til at være mentalt ovenpå.

□fter at der blev brudt frem og tilbage i andet sæt, havde danskeren et helt afgørende serveparti, hvor russeren havde mulighed for at bryde ham.

Han endte efter et langt parti med at holde sin serv og gestikuler­ede på vanlig vis til publikum, der kom helt op at flyve. Partiet efter brød han Medvedevs serv og havde vundet publikum.

Uheldigvis for Holger Rune glippede koncentrat­ionen i nogle afgørende momenter – men det var også en skarp Medvedev, han stod overfor.

Dagens es

Hvis man skal tro Holger Rune- lejren, er alle grussturne­ringerne ren forberedel­se frem mod French Open.

Skal man tro det, har vi godt nok meget at glæde os til, når han tager hul på turneringe­n i Paris.

Danskeren har spillet uimponeret og aggressivt mod både Novak Djokovic, Casper Ruud og Daniil Medvedev. Han ligner virkelig en mand, der har fundet sig til rette i de store kampe.

Dem kommer der forhåbentl­ig rigeligt af French Open, og det er slet ikke forkert at kategorise­re Holger Rune som en af de absolutte topfavorit­ter.

Det kan blive stort i Paris. Rigtig stort.

Dagens out

’ ❘’m so bad,’ lød det fra Holger Rune op til sin boks, da han tabte første sæt.

Nej, det er du ikke, Holger. Langtfra endda.

Men der er stadig plads til forbedring, hvad angår de personlige fejl. Han har fået udryddet meget af det i løbet af det seneste år, men i dag mistede Holger Rune fokus i nogle afgørende momenter i kampen.

Han havde flere muligheder for at lave et tidligt brud på Medvedev, men de blev spoleret af et par uprovokere­de fejl fra danskeren.

□fterhånden som kampen skred frem, blev fejlene desværre ikke elimineret fra Holgers spil, og det kostede ham sejren.

 ?? FOTO: TIZIANA FABI ?? Du er ikke dårlig, Holger. Men du kan blive endnu bedre.
FOTO: TIZIANA FABI Du er ikke dårlig, Holger. Men du kan blive endnu bedre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark