Ekstra Bladet

’ Det gør sgu ondt’

- DANIEL NØJSEN FALLAH

De var helt nede i sækken efter blot 18 minutters spil, men befandt sig pludselig i førerposit­ion kort inde i anden halvleg.

Alligevel endte AGF med at gå tomhændede fra søndagens opgør mod FCK, og det gør ondt på Patrick Mortensen.

– Vi har nogle chancer til at lukke kampen fuldstændi­g, og det er det, der gør mest ondt på mig. For havde vi scoret til 4- 2, så tror jeg, de var færdige. Det lignede det, at de var, og der var helt stille på stadion, siger Superliga- topscorere­n, der med sin scoring i første halvleg startede gæsternes comeback.

– Det gør sgu lidt ondt på mig, men når du ikke kender din besøgstid i Parken og lukker fire mål ind, så er det også svært at få point med.

Stolt chef

Men mens AGF- føreren mest af alt var skuffet, så var der anderledes stor stolthed i stemmen på Uwe Rösler efter 4- 3- nederlaget.

For selvom cheftræner­en er utilfreds over de fire FCK- scoringer, så kan han ikke andet end at lette på hatten over sine troppers præstation.

– Jeg er meget stolt over mine spillere og den måde, vi spillede på. Det tror jeg også, vores fans er, lyder den umiddelbar­e reaktion fra Rösler.

– Men vi kunne ikke gøre det færdigt, og at vi lukker fire mål ind, er under vores standard.

– Hvis du vil få noget med fra Parken, kan du ikke give mål væk på den måde. Så simpelt er det. Men det ændrer ikke på, at jeg generelt er meget stolt over drengene, og jeg klandrer ikke nogen for noget som helst.

AGF- chefen er dermed også endegyldig­t klar til at aflyse alle drømme om guld – en drøm, han da heller aldrig rigtig har haft i tankerne.

– Vi er på en rejse. Jeg forventede ikke, at vi i år ville kæmpe om guldmedalj­en, og det burde I heller ikke.

– For mig var det aldrig rigtig noget, jeg var fokuseret på. For jeg ser mine spillere hver dag, og jeg ved, at vi forbedrer os – og forbedrer også hurtigt – men vi har stadig lang vej endnu, og i dag viste vi kollektivt og individuel­t, at vi har lidt vej endnu.

AGF har med to spillerund­er igen sikret sig minimum en fjerdeplad­s i Superligae­n og er stadig med i kampen om medaljerne.

Uwe Röslers mandskab har tre point op til Viborg på tredjeplad­sen.

 ?? FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX ?? Patrick Mortensen indledte AGF's comeback, men det var ikke nok, da FCK skruede op til sidst og vandt 4-3.
FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX Patrick Mortensen indledte AGF's comeback, men det var ikke nok, da FCK skruede op til sidst og vandt 4-3.
 ?? FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX ?? Uwe Rösler var ekstremt stolt af sine spillere efter det bitre nederlag.
FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX Uwe Rösler var ekstremt stolt af sine spillere efter det bitre nederlag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark