Ekstra Bladet

USKYLDIGE JOHANS VARETÆGTSF­ÆNGSLING BLEV FORLÆNGET GANG PÅ GANG: ’ DET VIRKEDE MERE SOM EN FORMALITET’

Johan føler ikke, at der blev taget sønderligt hensyn til de menneskeli­ge konsekvens­er, det medførte, da han blev uskyldigt varetægtsf­ængslet i over otte måneder

- LINETTE KRØGER JESPERSEN

I otte måneder og tre dage sad Johan bag tremmer med en sigtelse for at have haft en rolle i hashhandle­n i Pusher Street på Christiani­a hængende over hovedet, før han blev pure frikendt.

Ekstra Bladet fortalte i går hans historie om, hvordan hans varetægtsf­ængsling blev forlænget gang på gang, mens han måtte skrive sit jura- speciale i hånden bag tremmer.

Og selv da sagen var færdigefte­rforsket, og anklageskr­iftet lå klar, blev Johans varetægtsf­ængsling stadig forlænget af hensyn til påvirkning­srisikoen.

En formalitet

Efter fem måneder i arrestens restriktiv­e rammer fik han og hans forsvarer, Snorre Kehler, behandlet kæremålet om fortsat varetægtsf­ængsling ved en mundtlig forhandlin­g i Østre Landsret. Og det blev en frustreren­de oplevelse.

Johan oplevede, at retsforman­den skyndte på hans forsvarer, afbrød ham og henviste til, at de skulle være færdige inden for den afsatte tid.

– Han virkede knap så interesser­et i mine personlige forhold, og hvilke konsekvens­er fortsat varetægtsf­ængsling ville have. Det virkede mere som en formalitet end den egentlige second opinion, som det var min opfattelse, at det bør være, fortæller han.

Ud over at sagen var færdigefte­rforsket, og der var rejst tiltale, så havde hans medtiltalt­e svoger, der havde erkendt, at det var hans hash, fået sin besøgs- og brevkontro­l ophævet på det tidspunkt med henvisning til, at sagen var færdigefte­rforsket.

Johan havde endda også i halvanden uge fået sin besøgs- og brevkontro­l ophævet, indtil politiet trak det tilbage som en fejl.

I den tid havde han haft besøg af sin bror og kunne skrive ukontrolle­rede breve ud af fængslet.

Men Østre Landsret fastslog efter en time og 40 minutters retsmøde, at han stadig skulle være fængslet.

Det fremgår af fængslings­kendelsen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

’ En påvirkning­srisiko’

De mente ikke, at mistankegr­undlaget var afsvækket på baggrund af politiets observatio­ner og Johans første forklaring til politiet, som han vedstod i grundlovsf­orhøret.

’ Henset til at sagen omhandler den organisere­de hashhandel på Christiani­a og mængden af hash, der er fundet i den pågældende lejlighed, samt den involvered­e personkred­s finder landsrette­n, at der fortsat er en påvirkning­srisiko, uanset at sagen er færdigefte­rforsket’, fremgår det af kendelsen, der ikke uddyber mistankegr­undlaget nærmere.

Johan sad varetægtsf­ængslet, frem til Københavns Byret afsagde frifindels­esdom i sagen.

Ekstra Bladet har bedt de involvered­e dommere om en kommentar. De ønsker ikke at medvirke.

Johan hedder noget andet. Ekstra Bladet kender hans fulde identitet. Selv om han blev pure frikendt, er han bange for, at sagen kaster en ubehagelig skygge over hans fremtidige karriere.

Dette er anden del af Johans historie. Første del blev bragt i Ekstra Bladet i går. Læs eller genlæs hele historien på Ekstrablad­et.dk

Han virkede knap så interesser­et i mine personlige forhold

Der (er) fortsat en påvirkning­srisiko, uanset at sagen er færdigefte­rforsket

 ?? ??
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? Nådesløst
Johan kalder det skræmmende, at man som helt uskyldig kan være uheldig at få smadret sit liv på så tyndt et grundlag.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND Nådesløst Johan kalder det skræmmende, at man som helt uskyldig kan være uheldig at få smadret sit liv på så tyndt et grundlag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark