Ekstra Bladet

SÅDAN FORSVANDT MILLIONER I TYSKLAND

LUKSUS- KONKURS: Der er stor mystik om de mange millioner kroner, der er forsvundet hos Sinitones udenlandsk­e dattersels­kaber

- JONAS SAND SØREN SCHMIDT PETER JEPPESEN

Pist væk.

Det er status på de penge, som det kollapsede høreappara­tselskab Sinitone, også kendt som Hørebil, førte ud til dattersels­kaber i udlandet, inden det omkring årsskiftet gik konkurs.

Nu kan Ekstra Bladet på baggrund af en aktindsigt i kuratorern­es seneste redegørels­e fortælle, at det især var i Tyskland, at pengene forsvandt efter store uregelmæss­igheder i regnskaber­ne.

Det er et hul i jorden, hvor man kan forestille sig hvad som helst

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan 35 millioner kroner ifølge Sinitones regnskaber var endt i udenlandsk­e selskaber, der allerede var under afvikling, da kuratorern­e startede oprydninge­n ved konkursen.

Ejerne er uenige om, hvad der er sket. Administre­rende direktør Rasmus Bjerregaar­d har sagt, at pengene er gået til drift, mens bestyrelse­sformand Torben Linnet Albrekt kalder det selskabstø­mning.

Massivt rod i bogføringe­n

Kuratorern­e skriver, at de kun i begrænset omfang har fået indsigt i de udenlandsk­e selskaber, hvor det især er i Tyskland, at pengene er forsvundet.

I det danske selskabs regnskab kunne man læse, at det tyske selskab skyldte 24,1 millioner kroner – men det tyske selskab havde blot bogført en gæld på én million kroner til Danmark.

Samtidig er der ifølge det danske selskab solgt varer for mindst 3,5 millioner kroner til Tyskland – der dog i samme periode kun har bogført køb af varer for 251.310 kroner.

Derudover har det danske Sinitone ydet lån til/ og eller foretaget betalinger for det tyske selskab for samlet 8,3 millioner kroner. Der er dog ingen dokumentat­ion for 6,5 millioner kroner af dem.

Lars Kiertzner, en af landets førende regnskabse­ksperter, har gennemgået punkterne for Ekstra Bladet, og han undrer sig:

’ Hvad foregår der?’

– Det er et hul i jorden, hvor man kan forestille sig hvad som helst. Hvad foregår der egentlig? Er det penge, de flytter? Er det varer, de flytter? Er det ingenting, de flytter? Er det rent fiktivt, eller hvad er det for noget, spørger han.

– De kan have pyntet det danske regnskab med noget, som ikke har nogen realia, men de kan også have flyttet fysiske varer til Tyskland, eller de kan have lånt penge til Tyskland, som så er forsvundet ud af selskabet. Det ved man simpelthen ikke, og kurator aner det heller ikke.

 ?? PRIVATFOTO ?? Rod i regnskaber­ne
Rasmus Bjerregaar­d ( th.) var direktør og ejede samtidig 70 procent af Sinitone. Torben Linnet Albrekt var bestyrelse­sformand og ejede de resterende 30 procent af selskabet, der også var kendt som Hørebil.
PRIVATFOTO Rod i regnskaber­ne Rasmus Bjerregaar­d ( th.) var direktør og ejede samtidig 70 procent af Sinitone. Torben Linnet Albrekt var bestyrelse­sformand og ejede de resterende 30 procent af selskabet, der også var kendt som Hørebil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark