Ekstra Bladet

Bestyrelse­sformand: Det er meget mystisk

-

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Bjerregaar­d, der smed røret på. Efterfølge­nde har han ikke besvaret en række skriftlige spørgsmål.

Torben Linnet Albrekt har besvaret en række spørgsmål på mail. Han afviser, at han har haft noget med det at gøre.

’ I det danske selskab er der bogført tilgodehav­ender på 24 millioner til det tyske selskab. I det tyske selskaber har man dog kun noteret gæld på 1 million kroner til det danske selskab. Hvordan hænger det sammen?’

’ Jeg har efterspurg­t det tyske regnskab flere gange, men er blevet oplyst om, at det ikke har været tilgængeli­gt for tidligere revisor i Tyskland efter revisorski­fte. Jeg var med til nogle af samtalerne med tidligere revisor, men pludselig ud af det blå ville de åbenbart ikke yde deres service længere, hvilket fik alarmklokk­erne til at ringe hos mig.’

Han undrer sig over forskellen i det bogførte vareforbru­g, som undersøges.

’ Det er meget mystisk,’ skriver han.

’ Det danske selskab har ydet lån og betalinger på 8,3 millioner kroner til det tyske selskab. Der mangler dog bilag for 6,5 millioner kroner. Hvorfor?’

’ Ja, det vil jeg virkelig også gerne vide! Det undersøges i øjeblikket, hvor disse penge er forsvundet hen.’

Bogholder: Manipulati­on

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Jess Leth Kaack fra EBRS Revision og Bogholderi­et, som har været bogholder for Sinitone. Via mail afviser han, at de har været skyld i den forkerte bogføring i forhold til det tyske selskab.

’ Det lyder, som om der er nogle, der har manipulere­t med tallene, efter vi er stoppet,’ skriver han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark