Ekstra Bladet

JUVENTUS FÅR FRATRUKKET TI POINT

STRAF: Juventus har fået fratrukket ti point i Serie A i PlusValenz­a- sagen, hvilket betyder, at klubben ryger ned på syvendepla­dsen

- ANDERS LARSEN OG RITZAU

PlusValenz­a- sagen har taget en ny drejning.

For godt en måned siden fik Juventus deres 15 point tilbage, de ellers tidligere havde fået fratrukket som følge af den omfattende PlusValenz­a- sag, der omhandler en regnskabst­eknisk finte, som Juventus har benyttet sig af.

Men nu har det italienske fodboldfor­bund ( FIGC) skrevet på deres hjemmeside, at Juventus får fratrukket ti point, hvilket betyder, at storklubbe­n dumper helt ned på syvendepla­dsen i Serie A.

Det er rigtig skidt nyt for ’ Den gamle dame’, der nu kan risikere at må nøjes med Conference League eller Europa League- fodbold næste sæson.

Klubben har lige nu et point op til Roma på sjetteplad­sen, der giver adgang til Conference League, to point op til Atalanta på femteplads­en og fem point op til AC Milan på den Champions League- givende fjerdeplad­s.

På forhånd havde fodboldfor­bundet varslet, at Juventus skulle idømmes ’ en straf der kunne mærkes’.

Juventus er blot en af ni klubber, som er blevet efterforsk­et i PlusValenz­asagen, men Torino- klubben er den eneste, der er blevet dømt for kunstigt at oppuste værdien på spillere.

Sagen fik i november sidste år – mens efterforsk­ningen stadig pågik – hele Juventus ’ bestyrelse til at trække sig på grund af ’ økonomiske og juridiske udfordring­er’.

Tilbage i januar idømte FIGC Juventus en straf på 15 minuspoint, men klubben ankede sagen til Italiens Olympiske Komité ( Coni). I april vurderede Coni, at fodboldfor­bundet skulle behandle sagen igen, og Juventus derfor have sine 15 point tilbage.

I mangel af klare regler føler klubben sig straffet ekstremt hårdt

Nu har Juventus så mistet ti af pointene igen, men sagen kan ankes.

– Juventus noterer sig dommen, og klubben forbeholde­r sig retten til at læse begrundels­en for dommen for at vurdere, om sagen skal appelleres.

– (...) I mangel af klare regler føler klubben sig straffet ekstremt hårdt, uden at der er taget hensyn til proportion­alitets princippet, lyder det mandag fra Juventus.

 ?? FOTO: CRISTINA QUICLER ?? Mister point
Juventus’ italienske midtbanesp­iller, Fabio Miretti. Juventus er blot en af ni klubber, som er blevet efterforsk­et i PlusValenz­a- sagen.
FOTO: CRISTINA QUICLER Mister point Juventus’ italienske midtbanesp­iller, Fabio Miretti. Juventus er blot en af ni klubber, som er blevet efterforsk­et i PlusValenz­a- sagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark