Ekstra Bladet

EFTERLADT PÅ HAVET

AFSLØRET: En video, optaget på den græske ø Lesbos, viser Grækenslan­ds kystvagt indfange en gruppe migranter og sejle dem ud på det åbne hav, hvor de bliver efterladt

- MADS JUUL

En ny video udgivet af The New York Times viser, hvordan Grækenland­s kystvagt indsamler migranter på land, hvorefter de bliver efterladt på egen hånd i en lille oppustelig båd på Middelhave­t.

En metode, som Grækenland­s regering flere gange har afvist at gøre brug af, og som strider mod både EU- regler og internatio­nale konvention­er. Videoen er optaget af den østrigske nødhjælpsa­rbejder Fayad Mulla, der ifølge The New York Times de sidste to et halvt år har opholdt sig og arbejdet på den græske ø Lesbos, hvor han har forsøgt at dokumenter­e, hvordan Grækenland behandler flygtninge.

Det er efterfølge­nde lykkedes avisen at opsøge flygtninge­ne, der ses på videoen, og som kunne genfortæll­e samme forløb uden at blive præsentere­t for videoen. Flygtninge­ne blev efter hændelsern­e i videoen samlet op af de tyrkiske myndighede­r og fragtet til et asylcenter i den tyrkiske by Izmir.

Nægter

– Vi forventede ikke at overleve den dag. Da de satte os på den oppustelig­e båd, gjorde de det uden nåde, fortæller 27- årige Aden, som er en af de personer, der optræder i videoen, til The New York Times.

Ifølge avisen har de græske myndighede­r gentagne gange nægtet forkert behandling af flygtninge, men har ikke svaret på anmodninge­n om en kommentar til denne konkrete video.

The New York Times har vist videoen til tre højtståend­e embedsmænd i EUKommissi­onen, der efterfølge­nde kommentere­de, at de var ’ bekymrede’ over indholdet af videoen, og at de ville tage sagen op med de græske myndighede­r.

EU har tidligere advaret Grækenland om brugen af ’voldelige og ulovlige’ metoder ved landets grænser, og ngo’er har fordømt Grækenland­s såkaldte pushbacks, hvor de ulovligt sender flygtninge tilbage, som ifølge ngo’erne har ledt til flere dødsfald.

En EU- rapport fra 2022 viste ligeledes, at EU’s grænseagen­tur, Frontex, havde deltaget i mørklægnin­gen af pushbacks.

På trods heraf nægter den græske regering stadig at gøre brug af sådanne metoder.

Vi forventede ikke at overleve den dag

 ?? FOTO: MICHAEL VARAKLAS/ RITZAU SCANPIX ?? Mange migranter ender hvert år på den græske ø Lesbos efter at have krydset Middelhave­t.
FOTO: MICHAEL VARAKLAS/ RITZAU SCANPIX Mange migranter ender hvert år på den græske ø Lesbos efter at have krydset Middelhave­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark