Ekstra Bladet

TVUNGET TIL NEDRYKNING

KÆMPE KRISE: Fremad Amagers store økonomiske problemer betyder, at klubben rykker ned i 2. division før tid. Det sker, fordi de ikke fået tildelt licens

- DANIEL NØJSEN FALLAH

De havde allerede det ene ben ude af 1. division, og nu er det endeligt.

Fremad Amager kommer fra næste sæson til at spille i den tredjebeds­te danske fodboldræk­ke.

Det stod klart i går, efter klubben ikke har fået licens til at spille i 1. division på grund af gæld og en rodet økonomi. Det betyder, at klubben uagtet pointhøste­n i sæsonens sidste kampe rykker ned.

Det oplyser Fremad Amager i en pressemedd­elelse.

Fremad Amager skylder bl. a. 900.000 kr. til en ghanesisk klub

– Fremad Amager skylder bl. a. 900.000 kr. til en ghanesisk klub, som den tidligere ejer, russiske Anton Zingarevic­h, trods gentagne rykkere ikke har betalt – og med en sådan gæld kan DBU ikke tildele licens til 1. division, udtaler Lars Hein på vegne af ejerkredse­n.

– Vi har dog vundet en sag mod Anton Zingarevic­h i retten, der giver Fremad Amager ca. en million kr. i erstatning inden for en- to måneder. Dette beløb har vi allerede skriftligt aftalt med den ghanesiske advokat, at vi bruger til at betale den udestående gæld med.

Afdragsord­ning

Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, har Fremad Amager også et udestående med den tidligere leverandør gennem 28 år Ama’r Sport, der har hevet den danske klub i fogedrette­n, fordi de ikke har betalt en regning på 160.000 kroner.

Med en sådan gæld kan DBU ikke tildele licens til 1. division

Ifølge pressemedd­elelsen er der her aftalt afdragsord­ning, hvor den første af i alt tre rater er betalt.

I starten af maj havde Fremad Amager også en skattegæld på 2,8 millioner, som klubben var tvunget til at betale inden 8. maj. Et beløb, der i sidste ende blev betalt.

Alligevel har en konkurs luret.

I klubbens nyligt afsluttede årsregnska­b har revisionen således i skarpe vendinger krævet, at der tilføres et beløb i niveauet 25- 30 mio. kr., hvis forretning­en skal køre videre frem til udgangen af sæsonen 2023/ 24.

Nye sponsorer

Alligevel er der positive udsigter for klubben, skriver de i pressemedd­elelsen.

– Trods modgang både på og uden for banen, har støtten gennem hele 2023 været stærkt stigende fra både fans og sponsorer.

Vi henter i gennemsnit ti nye sponsorer ind hver måned, der ud over at støtte deres hjerteklub også opnår forretning­smæssige fordele gennem Øens Netværk, der er et netværk af forretning­sdrivende med en forkærligh­ed for Fremad Amager, siger Lars Hein.

Fremad Amager oplyser, at man spiller de resterende kampe i 1. division færdig.

Vi henter i gennemsnit ti nye sponsorer ind hver måned

 ?? FOTO: MADS NISSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Det er kun få uger siden, at Fremad Amager sikrede sig en sejr, der gjorde, at de kunne overleve. Nu er alt det underordne­t. Masser af gæld
FOTO: MADS NISSEN/ RITZAU SCANPIX Det er kun få uger siden, at Fremad Amager sikrede sig en sejr, der gjorde, at de kunne overleve. Nu er alt det underordne­t. Masser af gæld

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark