Ekstra Bladet

BRØD NØGEN IND I STALD

DYREMISHAN­DLING: I går skulle sagen have kørt mod den 43- årige mand, der er tiltalt for at have mishandlet hopper. Sagen aflyses, da manden ikke er til at finde

- TATIANA GRANT

To heste blev udsat for grove seksuelle overgreb i stalden i Holbæk Rideklub. Den ene var hoppen Carli, som måtte aflives som følge af de læsioner, gerningsma­nden påførte hesten i endetarm og skede.

En 43- årig mand er tiltalt for ’ groft og uforsvarli­g behandling med karakter af mishandlin­g’ af de to heste. Sagen skulle være startet onsdag ved Retten i Holbæk, men er nu blevet udskudt.

Det skyldes ifølge anklager Camilla Meding, at det endnu ikke har været muligt at forkynde sagen personligt for den tiltalte.

– Når der er påstand om fængselsst­raf, som der er i denne her sag, så skal der ske personlig forkyndels­e. Det har ikke været muligt. Politiet og retten har gjort en aktiv indsats for at finde ham og forkynde sagen, men det er ikke lykkedes, siger hun.

Det var efter ’voldtægten’ af hoppen Florica, at politiet kom på sporet af den 43årige, hvorefter han blev anholdt.

Men retten fandt ikke hjemmel til at varetægtsf­ængsle manden. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Ekstra Bladet har rakt ud til den 43- åriges forsvarer i forbindels­e med aflysninge­n. Han har ingen kommentare­r.

Brød nøgen ind i stald

Fjordheste­n Carli stod i sin stald på Ladegårdsa­lleen i Holbæk, da gerningsma­nden trængte ind i stalden på et tidspunkt mellem klokken 22.48 og 01.49 natten mellem den 10. og den 11. september 2020.

Det var også i nattens mulm og mørke, at manden slog til igen året efter den 24. august i 2021. Denne gang var det Florica, en Dansk Varmblods- hoppe, der blev offer for overgreben­e.

Her kunne rideklubbe­ns overvågnin­gskamera afsløre manden. Han var gået nøgen ind i stalden, hvor han opholdt sig i halvanden time.

Ifølge anklageskr­iftet skulle manden have forgrebet sig på hesten Carli ved at føre en arm eller genstand ind i hoppen med en sådan kraft, at hendes skede og endetarm blev flænset og læderet. En dyrelæge vurderede på stedet, at hun skulle aflives.

Hoppen Florica slap med rødme og hævelse i underlivet som følge af overgreben­e.

Sagen har vakt stor mediebevåg­enhed, men også hesteentus­iaster og ikke mindst hestenes ejere følger sagen nøje. Særligt Carlis ejer, Stina Myrholm, higer efter en afklaring på sagen.

’ Han skal findes’

– Retten i Holbæk ringede til mig for at fortælle, at sagen var aflyst, fordi man ikke har kunnet finde manden. Idet de sagde det, fik jeg helt ondt i maven, og min verden brød bare sammen, fortæller Stina til Ekstra Bladet.

– Jeg havde set frem til en ende på den her sag. Carli er stadig i mine tanker. Det må hun gerne være. Men jeg kan mærke, jeg ikke får helt ro, før jeg får en afklaring.

– Hvad tænker du om, at han er på fri fod?

– Jeg tænker, det er helt sindssygt. Altså for når man kan gøre sådan noget ved heste, hvor er så hans grænse? Hvad bliver det næste? Jeg synes bare, han skal findes. Han skal stå til ansvar for det, han har gjort, fortæller hun.

Ifølge anklager Camilla Meding skal der nu fra rettens side berammes et nyt retsmøde, hvor man så igen skal forsøge at finde den tiltalte og forkynde sagen for ham.

Det vil altså sige, at det endnu er uklart, hvornår sagen mod den 43- årige mand bliver afgjort. Men Camilla Meding understreg­er, at både retten og politiet gør alt, hvad de kan for at finde manden og få afsluttet sagen.

 ?? PRIVATFOTO ?? Hoppen Carli måtte aflives på stedet som følge af de voldsomme overgreb. Overgreb
PRIVATFOTO Hoppen Carli måtte aflives på stedet som følge af de voldsomme overgreb. Overgreb
 ?? PRIVATFOTO ?? Stina Myrholm red ofte stævner med Carli.
PRIVATFOTO Stina Myrholm red ofte stævner med Carli.
 ?? PRIVATFOTO ?? Carli var kendt for sin personligh­ed.
PRIVATFOTO Carli var kendt for sin personligh­ed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark