ALLE FORTALTE MIG AT DET VAR FOR FARLIGT
De seneste uger er Hannesy rejst gennem Colombias jungle, Panama, Costa Rica, Nicaragua, El Salvador, Honduras, Guatemala og Mexico i håbet om et bedre liv for sine børn i Venezuela
LOREDO, TEXAS ( Ekstra Bladet): Hannesy vidste, at der ville gå lang tid, før hun skulle se sine tre børn igen, da hun kyssede dem farvel i hjemmet i Venezuela og startede sin rejse mod USA. Men for hende var der intet andet valg, ingen fremtid, hverken for hende eller børnene på fire, otte og ni år. Det fortæller den 34- årige mor, da Ekstra Bladet møder hende i den bagende sol i et flygtningecenter i byen Loredo i Texas, der ligger på grænsen mellem Mexico og USA.
Det er hårdt at se børn, der er på alder med mine, for jeg savner dem så meget
– Alle i min hjemby sagde, at jeg ikke skulle tage afsted – at det var for farligt for en kvinde at begive sig ud på den her rejse alene. De var bange for, hvad der kunne ske, men jeg kunne ikke blive tilbage. Jeg kunne ikke byde mine børn det liv, jeg har haft, siger Hannesy.
Har søgt om asyl
Flygtningecenteret er drevet af byens katolske kirke, og døgnet rundt står professionelt personale, frivillige og en læge klar til at tage sig af dem, der krydser grænsen for at søge asyl i USA.
Alle, der ankommer, har på forhånd overgivet sig til de amerikanske grænsebetjente og startet den officielle proces med at søge asyl. Nu skal de vente på at få behandlet deres sag.
Indenfor er den nedlagte skole blevet omdannet, så det er muligt at sove i en rigtig seng, få et afbræk fra solens varme stråler i skyggen eller søge ned mod kælderen, hvor tøjdonationer er vasket og hængt på bøjler, så alle kan vælge et sæt tøj til den videre færd.
Da Ekstra Bladet er på besøg, løber børn rundt og leger udenfor, mens de voksne har søgt mod skyggen. Det er her, vi møder
Hannesy, der sidder ved et bord og taler med tre jævnaldrende kvinder.
Ved bordet kan man få opladet sin telefon og få hjælp til at kontakte familiemedlemmer, der formentlig har ventet med længsel på at høre nyt.
– Jeg vil gerne sørge for, at dem derhjemme ved, at jeg er okay nu. Det gik. Jeg er fremme, siger hun under et døgn efter at have nået Texas.
De seneste uger har Hannesy krydset ti forskellige landegrænser og har rejst med tog, båd og til fods gennem Colombias jungle, Panama, Costa Rica, Nicaragua, El Salvador, Honduras, Guatemala og Mexico for til sidst at krydse floden Rio Grande til USA i går.
Alle vil udnytte dig
Præcis hvad hun har oplevet og set på sin vej, vil hun helst ikke gå i detaljer med.
– Jeg vil ikke have, at mine børn en dag skal læse om det, siger hun og bliver pludselig stille.
– Det, jeg har oplevet, ville jeg aldrig udsætte andre for. Jeg har mødt gode mennesker, men jeg har også mødt nogle, der kun tænkte på penge og på at udnytte folk. De var aldrig ude på at hjælpe, og jeg vil aldrig glemme, hvad de forsøgte på. Nu forstår jeg, hvorfor min familie ikke turde lade mig rejse.
Hannesys søster bor i delstaten Chicago, og hendes plan er at rejse dertil og starte sit nye liv. Først når hendes asylsag er blevet behandlet, kan hun blive genforenet med sine børn.
En proces, der kan tage måneder, hvis ikke år.
– Det er hårdt at se børn, der er på alder med mine, for jeg savner dem så meget. Men jeg ved, at det her er det eneste rigtige. En dag vil de kunne forstå det, siger hun.