Ekstra Bladet

’AC’ INDLAGT

- RASMUS GLUD

Han blev svimmel og havde brug for at lægge sig ned, og selvfølgel­ig undersøger vi det

LAGDE SIG NED: Malmö FF’s danske midtbanesp­iller Anders ’AC’ Christians­en måtte afbryde gårsdagens træning, fordi han blev svimmel

En uhyggelig episode med en dansk midtbanekr­iger i centrum udspillede sig under Malmö FF’s træningspa­s i går.

Med få dage til topkampen mellem de lyseblå og IF Elfsborg stoppede spillerne pludseligt op, fordi Anders Christians­en lagde sig i græsset.

De var lige blevet færdige med den indledende opvarmning, men under briefingen for dagen måtte de afbryde.

Den 32- årige midtbanesp­iller og anfører blev liggende på jorden med benene løftet, mens resten af truppen dannede en ring rundt om ham.

Det skriver svenske Fotbollska­nalen.

Efter godt 20 minutter rejste han sig igen og forlod træningsan­lægget med klubbens fysioterap­eut, Jesper Robertsson.

Blev svimmel

Herefter blev han kørt på hospitalet til yderligere undersøgel­ser, bekræfter cheftræner Henrik Rydström over for Fotbollska­nalen.

– Han blev svimmel og havde brug for at lægge sig ned, og selvfølgel­ig undersøger vi det, men alt virkede godt ud fra en lægelig vurdering, da han var inde, men vi undersøger det selvfølgel­ig på hospitalet.

– Jeg snakkede med vores fysioterap­eut, og alle værdier så gode ud.

Det var noget specielt at fortsætte træningen, slår træneren fast.

– Fodbolden bliver ret underordne­t, og det kunne man mærke på dem ( spillerne, red.), men samtidig forsikrede vi, at ’ AC’ var okay. Ellers kunne vi ikke fortsætte.

Anders Christians­en er noteret for et mål og en assist i Allsvenska­n. Malmö FF topper ligaen med 25 point. Mandskabet har endnu ikke tabt en kamp og er tre point foran IF Elfsborg, som de altså møder søndag.

 ?? FOTO: ANDERS BJURÖ/ RIZAU SCANPIX ?? Uhyggelig episode
Den danske midtbanesp­iller Anders Christians­en blev dårlig under onsdagens træning.
FOTO: ANDERS BJURÖ/ RIZAU SCANPIX Uhyggelig episode Den danske midtbanesp­iller Anders Christians­en blev dårlig under onsdagens træning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark