’Ondskaben kom og tog livet af min pige’

Opsat på at få svar og afklaring mødte hun trofast op til alle retsdage.

Sorgen, savnet og vreden fyldte i brystet. Mens hun lyttede til uhyggelige detaljer fra obduktionsrapporter, billedbeskrivelser, sms- korrespondencer og ikke mindst gerningsmandens diffuse forklaring på, hvorfor hendes 24- årige datter skulle dø.

Kvindens datter blev dræbt i januar sidste år af sin egen kæreste. Han forklarede i retten, at hendes sjæl havde besat ham og fik ham til at tage låsegreb om halsen på hende, indtil livet forlod hendes krop. Herefter satte han kursen mod Amager Strandpark, hvor han lod bilen køre i vandet med hendes lig i.

I løbet af retsdagene sad manden i det ene øjeblik bomstille med lukkede øjne og hovedet rettet mod bordet foran sig. I næste øjeblik kunne han forholde sig uroligt og komme med impulsive, verbale indspark.

Mens moren til drabsofferet sad og betragtede manden fra tilhørerrækkerne, følte hun sig splittet. På den ene side fyldtes hun med vrede og fortvivlelse. På den anden side føltes det nytteløst at rette sin vrede mod en mand, der lignede mere en skygge af sig selv end et egentligt menneske.

– Jeg sidder i retten og er vred. Men samtidig er jeg i tvivl. Hvem jeg skal være vred på? For der sidder en mand, der har slået min datter ihjel, og han ligner ikke engang en person. Han er ikke den mand, min datter forelskede sig i, fortæller hun, men tilføjer så:

– Det var, som om det var ondskab, der kom, tog livet af min pige og forsvandt igen.

Knuste håb og drømme

Nu hvor sagen er afsluttet, er det vigtigt for familien, at drabsofferet huskes som det livsglade, tillidsfulde væsen, hun var.

En ung og stærk kvinde, der drømte om at blive sygeplejerske og hjælpe tusinde af mennesker. Som var højt elsket og vellidt af alle omkring hende.

– Det er utroligt. Jeg har mistet en datter. Men jeg har fået ti døtre til gengæld. Fordi min datter gav dem så meget. Hun gjorde et stort indtryk på de mennesker, hun mødte gennem livet, fortæller moren med lattermild stemme, fuld af kærlighed og stolthed.

– Men det er også det, der gør mig trist. Han har ikke kun dræbt min datter. Han har dræbt noget af os alle sammen herhjemme. Vores håb. Vores drømme, som enhver forælder har for sit barn.

Retten nedlagde navneforbud på offeret i sagen.