Ekstra Bladet

CORONAVEND­ING

GANG I LØKKE- HJULET: Da Moderatern­es formand, Lars Løkke Rasmussen, blot var klummeskri­bent på B.T., ville han have en corona- kommission. Nu stemmer ministeren imod en evaluering

- BRIAN WEICHARDT

Udenrigsmi­nister Lars Løkke Rasmussen mener alligevel ikke, at Danmark skal have en corona- kommission.

Det var han ellers helt fast i kødet på, da han i 2020 – som detroniser­et Venstrefor­mand – skrev klummer for en netavis ved navn B. T.

’ Når Danmark er åbent igen, bør der nedsættes en coronakomm­ission,’ skrev han 3. april 2020.

Og han fortsatte:

’ Der er brug for en hudløst ærlig erfarings- opsamling, som afslører svaghedern­e i den internatio­nale koordinati­on og kommunikat­ion, de tilsvarend­e mangler i Danmark og bristerne i vores beredskab.’

Nu er Lars Løkke Rasmussen udenrigsmi­nister i SVM- regeringen under statsminis­ter Mette Frederikse­ns ledelse. Og regeringsp­artierne ønsker ikke nogen corona- kommission. Eller noget, der ligner.

Regeringen afviser

Det står klart onsdag, hvor regeringen i samlet flok afviste et forslag fra Liberal Alliance om at evaluere den danske corona- indsats og nedlukning­ernes konsekvens­er for børn og unge.

Regeringsp­artiernes fælles begrundels­e er, at der allerede er lavet mange undersøgel­ser af corona. Eller som Moderatern­es sundhedsor­dfører, Mike Fonseca, formulered­e det på Folketinge­ts talerstol:

– Vi er klædt godt på med talrige undersøgel­ser under og efter pandemien.

Men at der allerede findes undersøgel­ser om corona, var dog ikke nok for 2020- udgaven af Lars Løkke Rasmussen:

’ Det rækker ikke med en Cowi- rapport eller lignende. Vi er nødt til at vide mere, end en konsulentr­apport kan afdække,’ skrev han i B. T.

En af dem, der ønsker en samlet corona- evaluering, er Stinus Lindgreen fra de radikale.

Han var formand for Folketinge­ts Epidemiudv­alg under corona- pandemien.

– Min holdning har fra starten været, at vi selvfølgel­ig skulle evaluere håndtering­en, når vi kunne se det samlede resultat. Vi er nødt til at lære af erfaringer­ne både i Danmark og internatio­nalt, så vi står bedre næste gang, siger han.

– Vi er nødt til systematis­k at opsamle viden og vurdere de forskellig­e indsatser. Det handler ikke om at kritisere og pege fingre – jeg var jo selv en central aktør og står på mål for håndtering­en – men om at blive klogere. Det har jeg sagt fra starten, og det mener jeg stadig, påpeger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Vi er klædt godt på med talrige undersøgel­ser

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? De Lars Løkke ikke var under Mette Frederikse­ns ledelse, ville han have en coronakomm­ission. Nu afviser han en undersøgel­se.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN De Lars Løkke ikke var under Mette Frederikse­ns ledelse, ville han have en coronakomm­ission. Nu afviser han en undersøgel­se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark