Ekstra Bladet

’ VI HAR IKKE PISSET HAM AF’

DEN LILLE OG DEN STORE: Anders Bircow og Thomas Eje drager næste år på turné uden Preben Christense­n

- ULRICH PANDURO

Anders Bircow og Thomas Eje fra den ikoniske trio Linie 3 er næste år klar til at turnere landet tyndt med deres nye show ’ Her er de to andre’.

Men det bliver uden det sidste Linie 3- medlem, Preben Christense­n, i denne omgang.

– Vi har sgu ikke pisset ham af. Han er bare ikke med, siger Bircow grinende til Ekstra Bladet, der fanger ham til sangerinde­n Moniques 40 års jubilæum.

– Jeg går og slapper en hel del af for tiden, men om lidt flyver jeg til Thomas’ kæmpe gård på Als for at øve.

Åndssvage journalist­er

Det musiske show kommer til at handle om oplevelser­ne fra de fire årtier, de to folkekære stjerner har turneret sammen i.

– Vi vil fortælle en masse gode historier fra garderober­ne og om alle de åndssvage oplevelser, vi har haft med journalist­er.

– Vi skal underholde folk, men denne gang mere intimt, end vi har gjort før. Det bliver foran 200- 300 gæster.

Linie 3 har eksisteret siden 1979 og står bag en række shows for udsolgte sale. Blandt andet ’ Hvor er de to andre’ fra 1993, ’ Rundrejsen’ fra 2001 og et 25- års jubilæumss­how i 2004.

Sidst trioen optrådte sammen var med et juleshow i 2019. Samme år vandt de TV 2 Charlies ærespris til ’ Året der gak’ for bidraget til dansk komik.

Selvom Preben Christense­n ikke er med, er størstedel­en af materialet til det nye show taget fra trioens oplevelser bag kulisserne.

– Linie 3 er så alsidig, at det for mig at se er tidløst. Derfor kan vi sagtens optræde med meget af materialet stadigvæk, sagde Thomas Eje tidligere på året til Jyllands Posten.

Vi vil fortælle en masse gode historier fra garderober­ne

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Anders Bircow skal igen på turné med komiker- kollegaen Thomas Eje, men det bliver uden ’ El Prebsi’ i rollen som dronning Magrethe denne gang.
FOTO: KENNETH MEYER Anders Bircow skal igen på turné med komiker- kollegaen Thomas Eje, men det bliver uden ’ El Prebsi’ i rollen som dronning Magrethe denne gang.
 ?? FOTO: JOACHIM LADEFOGED ?? Thomas Eje har tidligere udtalt, at han sagtens mener, at han og Anders Birchow kan optræde uden Preben Christense­n.
FOTO: JOACHIM LADEFOGED Thomas Eje har tidligere udtalt, at han sagtens mener, at han og Anders Birchow kan optræde uden Preben Christense­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark