Over 20.000 døde
Ruslands dødstal har i lang tid lydt næsten komisk lave udadtil. Syv lange måneder efter krigens start påstod Ruslands forsvarsministerium, at blot 6000 russiske soldater havde måttet lade livet under invasionen af Ukraine, mens de amerikanske estimater så meget anderledes ud.
I et nyt interview om kampene i Bakhmut melder chefen for den paramilitære Wagner- gruppe, Jevgenij Prigozjin, sig dog enig med de amerikanske dødstal og fortæller, at over 20.000 Wagner- krigere er døde i kampene om den Ukrainske by, der har fået øgenavnet kødhakkeren.
Det skriver The Guardian.
Til sammenligning er 7075 amerikanere døde i krigen mod terror i både Irak, Afghanistan og Syrien siden 2001.
Samtidig advarer Jevgenij Prigozjin i interviewet om et potentielt oprør.
Et spil for galleriet
– Denne splittelse kan ende ligesom i 1917. Med en revolution. Først vil soldaterne rejse sig og derefter deres familier. Der er allerede titusinde af dem – pårørende til de dræbte. Og der der vil formentlig være hundredetusindvis. Det kan vi ikke undgå, siger han i interviewet.
Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker med speciale i Rusland ved DIIS, lyder de ny- udmeldte dødstal mere korrekte end dem, som meldes ud fra Kreml.
– Jeg tænker, at det er et meget realistisk tal, siger han til Ekstra Bladet, men fortsætter alligevel:
– Vi kan jo ikke stole på noget som helst, han siger. Det er udgangspunktet, så det gør det jo svært.
Det er ikke første gang, at Jevgenij Prigozjin fremfører en holdning, som strider mod udtalelser fra det russiske styre. Han rettede for nylig en kraftig kritik mod Ruslands militære ledelse.
Denne splittelse kan ende ligesom i 1917. Med en revolution
– Forsvarsministeriets forsøg på at pakke tingene ind fører og vil føre til en global tragedie for Rusland, sagde Wagner- chefen.
Den nye udmelding om dødstal kommer derfor måske også som en del af det politiske magtspil, der lige nu er mellem Kreml og Wagner- gruppen.
– Jeg tror, han gør det, for at gøre opmærksom på, at de virkelig har slidt og taget en ordentlig en for holdet. Og at de fortjener anerkendelse, støtte og måske noget mere end det, de har fået, fortæller Flemming Splidsboel.