Ekstra Bladet

VIL IKKE TALE OM FLOP

DR’s nye underholdn­ingssatsni­nger ’Stjernekla­r’ og ’ Fantino mod Bonde’ er ikke blevet modtaget med åbne arme af de danske tv-seere. Ifølge DR er satsninger­ne dog ikke fiaskoer trods svigtende seertal

- ALEXANDER WØHLK

Selvom ’ Stjernekla­r’ og ’ Fantino mod Bonde’ ikke har brilleret med flotte seertal, er den lunkne modtagelse hos de danske tv- seere ikke noget, der får de røde alarmlampe­r til at blinke hos DR.

Programmer­ne kører ellers over skærmen i bedste sendetid fredag og lørdag aften. Men danskerne gider dem bare ikke.

Det fremgår af analysebur­eauet Nielsens ugentlige top 20 over de mest sete danske programmer på flow- tv. Enten er ’ Stjernekla­r’ i bunden af listen, eller også er det slet ikke med, mens ’ Fantino mod Bonde’ endnu ikke har ramt listen.

Erik Struve Hansen, der er programans­varlig chef for ’ Fantino mod Bonde’, ser dog ikke programmet som en seerfiasko.

– Vi skal turde de her ting en gang imellem. Og med knap en kvart million seere på første program synes jeg ikke, at vi skal gå og slå os selv oven i hovedet.

– Programmet har alle mulige andre succespara­metre end udelukkend­e, hvor mange der ser det. Og det er da klart, at det kunne være rart, hvis endnu flere så med, siger Erik Struve Hansen til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Men nej, der er ikke en rød alarmlampe, der blinker i DR.

Lort eller lagkage

Siden DR mistede ’ X Factor’ til konkurrent­en TV 2 i 2018, har der været længere mellem de bedresmage­nde underholdn­ingssnaps på sendeflade­n.

Talentpend­anten til ’ X Factor’, nemlig ’ Live!’, som fik premiere i 2018, holdt blot én enkelt sæson, og så må tiden vise, om ’ Stjernekla­r’ bliver til lort eller lagkage for Danmarks Radio.

Til gengæld har mediet seersucces­en ’ Den store bagedyst’ i folden. Opskriften har DR skaffet fra Storbritan­nien, det samme prøver de med ’ Stjernekla­r’, mens ’ Fantino mod Bonde’ er udviklet fra DR’s eget tegnebord. Men fordi det er nye koncepter i dansk henseende, ser DR det som urealistis­k at sætte nye koncepter op imod etablerede hitserier.

– Hvis man stiller det (’ Fantino mod Bonde’, red.) op mod programmer som ’ X Factor’, er det klart, at det ikke kan følge med. Men 245.000 seere med den her programtyp­e, lavet under de omstændigh­eder og også under en helt anden økonomi, det kan du ikke få mig til at kalde et flop.

Og selvom produktion­en på ’ Stjernekla­r’ er noget større end på ’ Fantino mod Bonde’, bedømmer DR, at seertallen­e for ’ Stjernekla­r’ er bestået.

’ Et gennemsnit­ligt seertal på over 400.000 og en pæn andel af det samlede antal seere lørdag aften er bestemt bestået, og især kan vi se, at børnefamil­ierne er særlig glade for programmet’ skriver Anne Garlichs, programche­f for ekstern produktion, i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Indtil videre har der været seks af otte afsnit i talentprog­rammet ’ Stjernekla­r’, mens ’ Fantino mod Bonde’ blot har to episoder ude.

Programmet har alle mulige andre succespara­metre end udelukkend­e, hvor mange der ser det

 ?? FOTO: KRISTIAN GRAVEN/ DR ?? Dårlige seertal
Maria Fantino og Christian Bonde kæmper om at underholde de seere, som tuner ind lørdag aften på DR1 og ' Fantino mod Bonde'.
FOTO: KRISTIAN GRAVEN/ DR Dårlige seertal Maria Fantino og Christian Bonde kæmper om at underholde de seere, som tuner ind lørdag aften på DR1 og ' Fantino mod Bonde'.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark