Ekstra Bladet

Britney begraver stridsøkse­n

- EMMA BUSK

Det er efterhånde­n ingen hemmelighe­d, at popikonet Britney Spears har et anstrengt forhold til sin familie.

Hendes far, Jamie Spears, var i årevis hendes værge på økonomisk og personligt plan, og i fuld offentligh­ed kæmpede Britney Spears for at blive fri fra farens kontrol, indtil hun i 2021 vandt sin ret til selvbestem­melse tilbage.

Sidste år var det de to søstre Jamie Lynn og Britney Spears, som til offentligh­edens skue gik til angreb på hinanden med stribevis af opslag på alle de sociale medier.

Og i sommer kom turen så til stjernens mor, Lynne Spears, som fik det glatte lag af sin nu 41- årige datter.

’ Det hele var planlagt, og du lod, som om du ikke anede, hvad der foregik. Og to uger senere udgiver du en bog om, hvor ulykkelig jeg er, mens Kevin ( Britneys eksmand, red.) tog mine børn ... Du misbrugte mig’, skrev hun blandt andet henvendt til sin mor.

Kom på besøg

Nu har mor og datter dog tilsynelad­ende besluttet at lægge konflikten på hylden og starte på en frisk.

I et opslag på Instagram fortæller Britney Spears, at hendes mor tidligere på ugen kom på uanmeldt besøg.

’ Min søde mor dukkede op på mit dørtrin i går efter tre år... der er gået så lang tid ... med familie vil der altid være ting, som man skal finde ud af ... men tiden læger alle sår!!!’, skriver hun til opslaget.

’ Og efter vi fik muligheden for at sige alt det, som vi har holdt tilbage så længe, føler jeg mig så velsignet over, at vi var i stand til at forsøge at få orden i tingene!!! Jeg elsker dig så højt!!!’, skriver hun videre.

Da Britney Spears sidste år blev gift med Sam Asghari, var hverken hendes mor eller far inviteret til brylluppet.

’ Toxic’- sangeren runder dog sit opslag af med en invitation til moren – denne gang til en shoppingtu­r.

 ?? FOTO: ZZ/ RUSS EINHORN/ STAR MAX/ IPX/ RITZAU SCANPIX ?? Britney Spears har i årevis haft et noget anstrengt forhold til både sin mor og sin far.
FOTO: ZZ/ RUSS EINHORN/ STAR MAX/ IPX/ RITZAU SCANPIX Britney Spears har i årevis haft et noget anstrengt forhold til både sin mor og sin far.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark