Til jobsamtale hos Joe
MENS STORE EUROPÆISKE medier venter på, om danske Mette Frederiksen er i spil til posten som Nato- generalsekretær, venter Venstre på, deres formand kommer tilbage.
Folk, der har mødt Jakob EllemannJensen indenfor de seneste uger og dage eller talt med ham, kan berette, det går godt. Han har fået strøm på batterierne, virker i alle henseender i fin form og vil være klar på broen 1. august.
Ingen kan selvfølgelig vide – heller ikke ham selv – hvordan tingene kommer til at fungere, når den benhårde politiske hverdag melder sig for landets vicestatsminister, forsvarsminister og partiformand.
Formentlig får den fungerende Troels Lund Poulsen tømret et bredt forsvarsforlig sammen, inden Ellemann er tilbage, men den aftale, regeringen lægger op til på tirsdag, når udspillet til et nyt forsvarsforlig præsenteres, bliver ikke som tidligere en detaljeret tekst, men et rammeudspil for de kommende ti år. Altså den overordnede økonomiske ramme for forsvaret, hvordan pengene fordeles over årene samt større prioriteringer.
Alle detaljerne skal forhandles senere, og det bliver dermed Jakob Ellemanns hovedopgave. I øjeblikket sidder der 10 partier omring bordet. Det er for mange til et forsvarsforlig. Så en del af kunsten må bestå i at få tre- fire af partierne vippet ud eller til at gå selv.
MED ELLEMANN TILBAGE rykke rTroels Lund ’ hjem’ til Økonomiministeriet og Stephanie Lose til Region Syddanmark. De to har passet butikken fint, men i regeringstoppen har man også noteret, at selv om Lose er kvik, er det tydeligt ’ hun ikke var med på Marienborg’. Med andre ord: Det var den lille kreds af toppolitikere fra S, V og M, der forhandlede regering på Marienborg, som kender alle detaljerne og de indpakkede dagsordener, fordi de sad med ved bordet. Det gjorde hun ikke, og det kan åbenbart mærkes.
Når Jakob Ellemann vender tilbage, vil spørgsmålet om Mette Frederiksen og Natoposten være afklaret, fordi en ny kandidat er udpeget. Taler man med toppolitikere hos S er svaret: ’ Det ender nok ikke med, Mette drager til Bruxelles, men det kan bestemt heller ikke udelukkes’.
Noget uklart. Heller ikke i Nato ved man, hvem den ny chef bliver. Der er masser af grunde til, at det ikke bliver Mette: Danmark har lige haft posten. Der er trods alt andre kvalificerede kandidater. Men der er også forhold, som taler for Mette F.: Alene udelukkelsesmetoden.
Nogle lande må udelukkes f. eks. Ungarn. De baltiske stater er for hidsige.
Store lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Polen har ingen åbenlyse kandidater. Første kvinde på posten. Dygtig og erfaren forhandler. Mette F. har et godt navn i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Nu skal hun vinde Joe Biden og USA for sig.
BLIVER METTE FREDERIKSEN hjemme, vil dansk politik være uforandret. Bliver Mette Frederiksen generalsekretær ( hun siger ikke nej, hvis chancen byder sig) kommer et regeringsskifte lynhurtigt. Det absolut mest sandsynlige er, at Nicolai Wammen bliver statsminister. Det vil både Ellemann og Løkke bakke op. Wammen har det også generelt fint med partierne i oppositionen. Formentlig vil han vælge Morten Bødskov som finansminister.
Og så kan posten som erhvervsminister gå til en udefra.
Gode bud ville være den politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, eller den tidligere erhvervsminister, Simon Kollerup. Selv om snakken kører heftigt internt hos sosserne, vil det være helt udenfor bogen, hvis et skifte på statsministerposten fører til kampvalg på en ekstraordinær kongres. Det vil midt i en besværlig regeringsperiode med ny regering skabe alt for megen splid og ballade.
DEN STRID KAN komme på den længere bane, hvis/ når Socialdemokratiet på et tidspunkt taber regeringsmagten, men ikke i en akut situation, hvor der skal skiftes partileder og regeringschef fra dag til dag.
Mette Frederiksen sagde forleden, at hun ikke rejser til Washington med en ’ jobansøgning i lommen’. Nej, selvfølgelig ikke. Men jeg vil vædde på, at Joe Biden er på udkig efter, hvem han vil foretrække som kommende leder af verdens største militæralliance. Uden hans støtte kan en Nato- generalsekretær ikke udnævnes. Så selv om Mette Frederiksen aldrig ville indrømme det, så ser hun muligvis ikke besøget som en jobsamtale.
Men det gør USA’s præsident.
” Bliver Mette Frederiksen generalsekretær ( hun siger ikke nej, hvis chancen melder sig) kommer et regeringsskifte lynhurtigt